
Første student på Frederikshavn Gymnasium
20. juni 2025 - kl. 11:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Laura Gjerndrup Jensen havde valgt den helt rigtige dag at blive student. Med et afsluttende 10-tal i Design og arkitektur skinnede hun om kap med solen, da huen kom på her til formiddag.
Laura har gået på en af gymnasiets naturvidenskabelige studieretninger og har tænkt sig at søge ind på uddannelsen radiograf i Aalborg med start allerede til efteråret.
I årene på gymnasiet har Laura især sat stor pris på fællesskabet og det sociale samvær. Da hun begyndte på gymnasiet, vidste hun godt, at hun skulle have en naturvidenskabelig studieretning, men det var først i løbet af grundforløbet, at hun bestemte sig for studieretningen med matematik, fysik og kemi. Laura peger selv på sin kemilærer som en væsentlig del af årsagen til det valg.
Dagen i dag skal fejres med familie og venner, og så følger en velfortjent ferie i Italien. Derfor skal Laura heller ikke holde studentergilde før til august, men så har hun da det at glæde sig til hele sommeren.
Stort tillykke til Laura og alle vores andre studenter, der får hue på i dag og i næste uge.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Første student på Frederikshavn Gymnasium' til en bekendt