
Foto: Jeanette Wildenhoft
Stor travlhed hos Brunøs webshop btrendy.dk
19. juni 2025 - kl. 9:05 - af Jeanette Wildenhoft
De har travlt i Brunø i disse dage.
Efter en uge med fødselsdagssalg og 33% på alle varer i den fysiske butik og på tøjbutikkens webshop, har personalet løbet stærkt for at pakke og sende online-kundernes mange ordrer.
Fra tidlig morgen til sen aften pakkes der ordrer på lageret i butikken i Sæby, og baglokalet i butikken er fyldt til randen af pakker, som venter på at blive afhentet af fragtmand.
Populært sandal-tilbud
Særligt ét tilbud har været medvirkende til det store antal ordrer: sandaler af det skandinaviske mærke Woden.
Mere end 1000 sandaler er blevet solgt, og størstedelen er solgt via tøjbutikkens webshop.
Første gang med fødselsdagssalg på webshop
Det er første gang Brunø vælger at køre fødselsdagssalg på samtlige varer på webshoppen Btrendy.dk. Hidtil har tilbuddene kun været i en eller flere af de fysiske butikker – og efter ordremængden at dømme, har valget været det helt rette for tøjbutikken i hjertet af Sæby.
Webshop i vækst
Mange webshops havde stor fremgang under Corona epidemien, hvor kunderne ikke havde mulighed for at handle i de fysiske butikker.
Hvor mange webshops efter epidemiens afslutning oplevede nedgang, har Btrendy.dk formået fortsat at vækste. Især indenfor de sidste 4-5 måneder har webshoppen oplevet øget salg, og sidste uges ordremængde vidner om Btrend.dk´s popularitet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor travlhed hos Brunøs webshop btrendy.dk' til en bekendt