Nostalgisk biltræf på Torvet i weekenden

Arkivfoto

Nostalgisk biltræf på Torvet i weekenden

30. april 2025 - kl. 5:24 - af

Lørdag skydes Sæby Handels aktivitetsprogram for alvor i gang. Og ligesom foregående weekend er der biler på programmet.

Denne gang er det dog biler fra dengang, morfar var barn. Dengang biler ikke kun var transportmidler, men også designet med æstetikken i fokus.

Lokale Triumph Club stiller denne dag op med deres smukke køretøjer, ligesom andre bilentusiaster fra hele Nordjylland også har meldt deres ankomst. I alt er mere end 20 klassiske biler tilmeldt, beretter Sæby Handel, som er arrangørerne bag lørdagen arrangement.

Biltræffet finder sted på Sæby Torv fra kl. 10.00 – 13.00 og vi kan godt garantere, at der bliver noget at se på for alle med interesse for biler – uanset alder.

Byens mange butikker holder selvfølgelig også åben denne dag, og de bugner af flotte forårsvarer, ligesom spisestederne står klar til at servere lækker mad, hvis sulten melder sig.

Så tag familien under armen og læg vejen forbi Sæby midtby lørdag.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nostalgisk biltræf på Torvet i weekenden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger