
Foto: Per Rye
Granitkantsten lukker hul mellem trappe og strand
29. april 2025 - kl. 9:08 - af Jeanette Wildenhoft
Ved nedgangen til stranden fra Solsbæksvej nær Brolæggervej har kommunen nu foretaget en udbedring, så det efterhånden store gab, der var opstået ved trappens nederste slutning og stranden, nu er blevet lukket.
Kommunens afdeling for ejendomme, park og vej har her efter Påske lagt granitkantsten neden for metaltrappen, så det nu er muligt at passere fra trappens nederste trin til stranden, uden at gående skal foretage et større hop for at komme ned og op.
Højvande havde siden trappens etablering skyllet en del sand væk, hvorved der var blevet et ganske stort gab mellem trappe og strand.
Tekst og foto: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Granitkantsten lukker hul mellem trappe og strand' til en bekendt