Medarbejderne hos Louis Nielsen i Frederikshavn får en fridag

Medarbejderne hos Louis Nielsen i Frederikshavn får en fridag

26. april 2025 - kl. 2:48 - af

I weekenden den 3.-4. maj holder Louis Nielsen Frederikshavn lukket, da alle medarbejdere er inviteret til stort seminar og fest. Her skal de fejre, at butikken sammen med de øvrige Louis Nielsen-butikker har vundet to store priser i trivsel og arbejdsglæde

I stedet for synsprøver og rådgivning om briller, kontaktlinser og øjensundhed står der seminar og medarbejderfest i kalenderen for medarbejderne i Louis Nielsen Frederikshavn lørdag den 3. maj.

De er alle inviteret til Herning for at mødes med flere end 800 kolleger. Derfor har butikken lukket lørdag og søndag og åbner først igen mandag den 5. maj.

Chefoptiker Charlotte Olivius og butikschef Henrik Tunno Hougaard, som ejer butikken, glæder sig til at fejre to nye priser med kollegerne fra alle de andre 78 butikker.

I starten af april blev Louis Nielsen for tredje år i træk kåret den Danmarks bedste arbejdsplads med flere end 500 medarbejdere. Samtidig fik Louis Nielsen også titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år.

Hyldest til de unge
Administrerende direktør i Louis Nielsen Mads Nygaard glæder sig til at forkæle alle medarbejdere med fagligt input og socialt samvær:

“Vi lukker butikkerne en enkelt weekend, så alle os i Louis Nielsen har mulighed for at mødes. Her skal vi fejre vores titler som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje gang i træk og Danmarks bedste arbejdsplads for unge. Den årlige medarbejderfest er noget, de unge især er glade for, så vi giver dem en ekstra god oplevelse i år”, siger Mads Nygaard.

Programmet og underholdningen er dog hemmeligt, så direktøren kan ikke afsløre mere.

Flere end 800 medarbejdere vil deltage i festen den 3. maj. Det er en årlig begivenhed, som betyder meget for sammenholdet i den enkelte butik og på tværs af butikker, fortæller Mads Nygaard:

“Vores medarbejdere er glade for, at vi kan dyrke fællesskabet sammen. Det er med til at gøre Louis Nielsen til en god arbejdsplads, at vi kender hinanden på kryds og tværs og kan være sammen om andet end arbejdet. Derfor prioriterer vi, at alle får mulighed for at komme med den ene dag om året”, siger Mads Nygaard.

Louis Nielsen Frederikshavn åbner igen mandag den 5. maj.

Værd at vide: 

•Louis Nielsen Frederikshavn holder lukket i weekenden den 3.-4. maj.

•Alle butikkens medarbejdere er inviteret til det årlige seminar og fest i Herning med flere end 800 Louis Nielsen-kolleger.

•Louis Nielsen er i april 2025 blevet kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for arbejdspladser med +500 medarbejdere for tredje år i træk og Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år. Kåringen er lavet af den internationale arbejdskulturorganisation Great Place To Work.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Medarbejderne hos Louis Nielsen i Frederikshavn får en fridag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger