
Foto: Emilia Therese
Storm P’s ånd lever videre i ny forestilling af Hans Rønne
25. april 2025 - kl. 4:32 - af Jeanette Wildenhoft
Oplev teaterforestillingen “Den ene og den anden” i Manegen – Sæby Kulturhus tirsdag den 6. maj, hvor Storm P’s univers får nyt liv i en finurlig og tankevækkende hverdagskomedie
Med forestillingen “Den ene og den anden” træder vi ind i et univers, hvor Storm P’s lune og skæve blik på livet får nyt liv. Her mødes den velstillede og den hjemløse – den ene med styr på alt, den anden uden noget som helst. Alligevel opstår et fællesskab, hvor både galgenhumor og eftertænksomhed spirer.
Forestillingen er en finurlig og menneskelig fortælling om de store spørgsmål i det små. Det er en tankevækkende og morsom oplevelse for alle, der elsker Storm P’s univers og de skæve eksistenser, vi genkender – og måske selv rummer.
Oplev forestillingen tirsdag den 6. maj kl. 19.30 i Manegen – Sæby Kulturhus. Læs mere eller køb billetter på Den ene og den anden | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.
Arrangementet er i samarbejde med Vendsyssel Teater.
Glæd dig til endnu flere teaterforestillinger, når Bibliotek & Borgerservice inviterer til fire forestillinger i efteråret 2025 og foråret 2026. Her bliver der både noget for både børn og voksne.
Hold øje på bibl.frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Storm P's ånd lever videre i ny forestilling af Hans Rønne' til en bekendt