
Samvær omkring kirken til foredrag og gudstjeneste
22. april 2025 - kl. 4:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kirkens Dagligstue inviterer til et eftermiddagsmøde fredag den 25. april kl. 14:30. Her er hygge med kaffe og te samt et foredrag. Denne fredag om Hørby Efterskole – fortalt af skolens leder i mere end 30 år, Finn Jakobsen. Emmy og Finn Jakobsen var i 1972 med til at oprette Hørby Ungdomsskole, der i dag hedder Hørby Efterskole. I mere end 30 år var de skolens første lederpar. I forbindelse med skolens 50års jubilæum skrev Finn Jakobsen sammen med to af skolens mangeårige lærere Ole Læborg og Bjørn Bielefeldt skolens historie. Han vil ud fra bogen fortælle og vise billeder af skolens spændende hverdag og udvikling: holdningsmæssigt, pædagogisk og økonomisk og om livet med de unge mennesker. Finn Jakobsen fortæller også om det at skrive en bog, der bl.a. indeholder QR koder, der henviser direkte til billeder og videoer fra skole. Alle er velkomne.
Mandag den 28. er der strikkecafé i Klosterfløjen kl. 19-21. Her er alle velkomne. Medbring nogle strikkepinde, så er der garn, opskrifter og godt samvær på stedet.
Og hver søn- og helligdag er der gudstjeneste. Påskesøndag den 20. april er kirkens største festdag. Her prædiker provst Peter Jessen. 2. påskedag fortsætter festen i kirken med prædiken af sognepræst Keld Skovgaard og kirkens nye organist, Karin Damgren Kjøller, spiller for første gang til en gudstjeneste i Sæby Kirke.
Alle er velkomne – begge dage begynder det kl. 10.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Samvær omkring kirken til foredrag og gudstjeneste' til en bekendt