Illustrationsbillede

Harens og æggets forbindelse til Påsken

17. april 2025 - kl. 1:00 - af Jeanette Wildenhoft

Påsken er en af de mest fejrede højtider i den kristne kalender, og det er en tid fyldt med traditioner og symbolik.
Når vi tænker på påske, dukker visse billeder op, og ofte er disse billeder af farverige påskeæg og den kendte påskehare. Men hvad har ægget og haren egentlig at gøre med påskens religiøse betydning? Hvordan er de blevet en fast del af påsketraditionerne? Og hvorfor er de blevet så tæt forbundne med netop denne højtid?

Et symbol på fornyelse og liv
Påskeæg har en lang historie, og deres forbindelse til påsken går langt tilbage i tiden. I mange kulturer, før den kristne påske, var æg allerede blevet betragtet som et symbol på frugtbarhed og nyt liv. For kristne blev ægget hurtigt et symbol på Jesu opstandelse – en påmindelse om, at livet overvinder døden, og at der er håb og fornyelse selv efter mørke tider. Påskeægget blev set som et symbol på den grav, hvori Jesus var begravet, og når det blev brudt, symboliserede det Jesu opstandelse og hans sejr over døden.
I middelalderen blev det sædvanligt at male æg i farver, og give disse som gaver i påsken. Traditionen med at give æg som påskegaver er blevet bevaret i mange kulturer, og er stadig populær i dag, hvor børn får chokoladeæg, og æg bliver skjult til påskeæggejagter. Dekoration af påskeæg har ligeledes bidraget til æggets rolle som et symbol på påske og forår – ligesom det er en populær gør-det-selv-aktivitet for børn i alle aldre. 

En legende om frugtbarhed
Den påskehare, vi kender i dag, stammer fra gamle tyske traditioner og er forbundet med forår og frugtbarhed. I mange kulturer er harer blevet set som frugtbarhedssymboler, da de er kendt for deres hurtige reproduktion. Påskens forbindelse til harer kan derfor ses som en fejring af naturens fornyelse og livets vækst, som sker i foråret.
Ifølge den tyske tradition, der opstod i det 1700-tallet, skulle påskeharen lægge æg, hvilket er den magiske og fantasifulde del af historien. Haren blev først introduceret som en skikkelse, der skulle bringe de farvede æg til børnene. I denne fortælling blev påskeharen et symbol på både forår, frugtbarhed og den glæde, der følger med opstandelsen. 
I dag lever traditionen med påskeæggejagt videre i mange børnefamilier, hvor påskeharen gemmer æg, som børnene så skal finde.

Overgangen fra det heidenske forår til kristen påske
Både påskeægget og -haren har rødder i heidenske og gamle forårstraditioner, der var forbundet med fejringen af naturens opvågnen efter vinterens dvale. I mange kulturer blev foråret betragtet som et tidspunkt for fornyelse, og æg og harer symboliserede livets cyklus og naturens evne til at regenerere sig selv.
Da kristendommen begyndte at sprede sig, blev disse symboler, der allerede var kendt i den europæiske kultur, inkorporeret i påskens religiøse traditioner som et symbol på Jesu opstandelse og det nye liv i Kristus. På den måde blev påskeægget og -haren en del af de fejringstraditioner, der skulle hjælpe med at formidle påskens budskab om håb og fornyelse.
I dag er påskeægget og -haren blevet en integreret del af påskens kommercielle, traditionelle og festlige fejring. Uanset om det drejer sig om chokoladeæg, ægdekorationer eller påskehare-jagter, er disse symboler blevet et festligt indslag, som både børn og voksne ser frem til hvert år. Mange ser påske som en tid for samvær med familien og hygge, og påskeæg og påskeharer er blevet en måde at bringe farve, leg og magi til højtiden.

.