Hyggelige børnevenlige påske gør-det-selv-projekter

Illustrationsfoto

Hyggelige børnevenlige påske gør-det-selv-projekter

15. april 2025 - kl. 1:08 - af

Traditionen med at pynte op til påske har rødder, der går langt tilbage i historien. Men det er først i de seneste århundreder, at det er blevet mere udbredt at markere højtiden med påskepynt.

Påskepynt, som vi kender den i dag med f.eks. påskeæg, påskeliljer og påskeharer, begyndte at få sin form i 1800-tallet. I Danmark er det især efter 2. verdenskrig, at påskepynten blev mere populær i hjemmene. Det var en tid, hvor man begyndte at fokusere mere på at fejre højtider med små dekorationer og hyggelige traditioner i hjemmet. Farverige æg, blomster og små påskefigurer begyndte at blive en del af fejringen, og det blev mere og mere almindeligt at pynte op, både indenfor og udenfor i ugerne op til påske.

Påsken er en oplagt mulighed for at holde fri med familien og eventuelt lave lidt kreativt med børnene. Nedenfor finder du en liste over nemme børnevenlige kreaprojekter, du kan lave med dine børn – og der er noget for alle aldre.

Dekorerede påskeæg 

  • Materialer: Plastæg eller almindelige pustede æg, maling, pensler, klistremærker, glitter, bånd m.m.
  • Beskrivelse: Mal påskeæggene i forskellige farver og mønstre, eller dekorer dem med glitter, klistremærker osv. Brug bånd til at lave ophæng. Hæng æggene på en gren fra haven.

Påskeharer af toiletpapirruller

  • Materialer: Toiletpapirruller, filt eller karton, lim og farver/maling.
  • Beskrivelse: Mal toiletpapirrullerne og lav ører og hale af filt eller karton og lim dem på toiletrullerne.

Påskekyllinger af pomponer

  • Materialer: Gule pomponer, små øjne, orange karton og lim.
  • Beskrivelse: Lim små pomponer sammen for at lave kyllinger og tilføj øjne samt næb af karton. Kan hænge på en gren fra haven.

Påskeblomsterkrans

  • Materialer: Karton, blomster (enten ægte, af karton eller plast), lim, perler og bånd.
  • Beskrivelse: Klip karton ud til en krans og dekorer den med blomster og perler. Brug efterfølgende bånd til at hænge kransen op i vinduet eller på væggen.

Påskekurv af papir

  • Materialer: Æske af pap (alternativt bunden af en mælkekarton), karton, perler, lim og saks.
  • Beskrivelse: Mal og dekorer æsken/mælkekartonen med udklip af karton samt perler, og fyld den til sidst med små påskeæg eller chokolade – eller fyld den med vat og så karse heri.

Papirpåskeæg

  • Materialer: Farvet papir/karton, saks, lim og glitter.
  • Beskrivelse: Klip påskeæg ud af papir/karton og lad børnene dekorere dem med glitter og farver. Æggene kan hænges op som dekoration på enten vinduer eller på en gren fra haven.

Mini-påskeplanter i æggeskaller

  • Materialer: Æggeskaller, små planter eller krydderurter og jord. Evt. farver, glimmer og klistermærker.
  • Beskrivelse: Brug tomme (rengjorte) æggeskaller som små potter til krydderurter eller små blomster. Dekorer æggeskallerne med farver, glimmer eller klistermærker. For at undgå at æggeskallerne vælter, kan man lave en lille ring af karton eller klippe en ring af en toiletrulle og placere ægget herpå.

Påskekylling-lanterner

  • Materialer: Glasbeholdere (f.eks. syltetøjsglas), gul maling, små øjne og orange karton
  • Beskrivelse: Mal glasbeholderne gule for at lave små påskekylling-lanterner. Lim herefter små øjne samt næb og fødder lavet af karton herpå. Sæt et stearinlys i (eller LED-lys) og lad lanternen lyse op som en hyggelig påskedekoration.

Påskeæg af kaffefilter

  • Materialer: Kaffefiltre, sprøjteflaske med vand, saks, farver og pensel
  • Beskrivelse: Farvelæg kaffefiltrene, sprøjt herefter vand på dem og lad dem tørre. Klip dem derefter ud i æggeform, og hæng dem op som dekorative påskeæg. Dette er en fantastisk aktivitet for de mindste børn og er hurtig at lave.

Decoupage-påskeæg 

  • Materialer: Hvide påskeæg (gerne lavet af plastik), servietter med påskemotiver, pensel, vand og lim.
  • Beskrivelse: Hvis servietterne er i flere lag, del da lagene og brug kun det øverste lag hvorpå påskemotivet er. Riv/klip servietterne i små stykker, og lim dem på ægget med en blanding af lim og vand. Hæng æggene på en gren fra haven eller læg dem i en skål eller fad som fin borddekoration.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hyggelige børnevenlige påske gør-det-selv-projekter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger