Trærydning i Gybels Plantage

Illustrationsfoto

Trærydning i Gybels Plantage

14. april 2025 - kl. 9:57 - af

Lige nu rydder Frederikshavn Kommune træer i Gybels Plantage for at forbedre skovenes vækst. Kommunen opfordrer besøgende i området til at holde afstand til skovmaskinerne for sikkerhedens skyld.

Har du planer om en tur i skoven i det dejlige vejr, så skal du være opmærksom på kommunens skovmaskiner, som er i gang med at rydde træer – og for sikkerhedens skyld er det vigtigt, at du holder afstand til dem.

Frederikshavn Kommune fortæller på deres hjemmeside, at formålet med skovarbejdet er at skabe bedre vækst og større biologisk mangfoldighed, så flere forskellige dyr og planter har plads til at leve i området. Kommunen rydder for eksempel kraftigt ud i træer og buske, for at skabe lys til skovbunden, så de blivende træer får plads til at udvikle sig.

Opkørte stier og midlertidigt rod
Kommunen kører de fældede træer ud af området via skovvejene. Derfor vil nogle stier og veje i en periode være opkørte og ujævne, og der vil ligge jernplader og grene.

Når arbejdet er færdigt, bliver der ryddet op, og stierne jævnes, så alle igen kan færdes frit i skoven. Arbejdet vil som udgangspunkt være færdigt i slutningen af april.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trærydning i Gybels Plantage' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger