
Lyngså Boldklub fejrer 75-års jubilæum
13. april 2025 - kl. 7:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 31. maj fejrer Lyngså 75-års jubilæum i Lyngså boldklubs klubhus. Dagen starter med åbent hus i form af en stor reception fra kl. 10.30 til 13.00, hvor der vil blive serveret et flot pålægsbord med øl, vand og vin til maden, hvor alle med relationer til boldklubben er hjertelig velkommen til at kigge forbi.
Boldklubben vil under receptionen offentliggøre nye indgraverede messingplader med alle klubbens æresmedlemmer igennem årene, samt traditionen tro udnævne nye æresmedlemmer på dagen, hvor også boldklubbens flotte fane vil blive opsat til fremvisning. Der vil desuden blive udgivet et rigtig flot jubilæumsskrift, med ikke tidligere sete billeder fra private samlinger, fra klubbens første 20 år. Der er tale om et yderst interessant tidsskrift med meget sjældent og ikke tidligere offentliggjort materiale, som i første omgang kun kan købes på selve dagen, og som kun udgives i et begrænset oplag, så vil man sikre sig et af disse unikke eksemplarer må man være tilstede under receptionen (der bliver ingen forsalg af hæfterne)
Der arbejdes lige nu på at finde en person udefra, enten fra DBU eller det lokalpolitiske, til at står for den formelle del under receptionen. Lyngså Boldklub håber på rigtig mange besøgende til deres reception.
Om aftenen kl. 18.00 (samme dag) holder Lyngså Boldklub så en stor fest med 3-rettes menu i klubhuset, hvor klubbens æresmedlemmer som de eneste vil modtage en personlig invitation. Herefter vil resten af billetterne blive sat til salg for alle andre, til den beskedne sum af KUN 100,- pr. person. Denne pris inkluderer en flot 3-retters menu, samt fri øl vand og vin hele aften, men da der kun kan være 80 personer i salen, er det først til mølle-princippet. Billetterne vil blive sat til salg den 1. maj kl. 10.00, så vent ikke for længe med at tilmelde jer denne fantastiske fest, da billetterne forventes at gå hurtigt. Følg eventuelt boldklubben på Facebook, hvor der løbende vil komme opdateringer. Der vil også komme informationer løbende på klubbens hjemmeside.
Lyngså Boldklub glæder sig rigtig meget til at være værter for alle fremmødte gæster, og ser frem til en helt fantastisk dag med reception om dagen, og fest om aftenen. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lyngså Boldklub fejrer 75-års jubilæum' til en bekendt