Arkivfoto

Påsken er kirkens største fest

12. april 2025 - kl. 4:36 - af Jeanette Wildenhoft

Påskens budskab handler om Jesus’ sidste dage, hans død og opstandelse, dermed indeholder påsken den største sorg og den allerstørste glæde. Det fejres med flere gudstjenester i Sæby Kirke. Hver dag i påske har nyt at byde på – Sæby Kirke følger dramaet. 

Palmesøndag den 13. april kl. 10.00 prædiker sognepræst Mads Callesen over Jesu indtog til Jerusalem.

Skærtorsdag den 17. april indstiftes nadveren ved Jesu sidste måltid. Her holder sognepræst Keld Skovgård aftengudstjenesten kl. 19, hvor kirkens lysende altertavle lukkes.

Langfredag den 18. april er korsfæstelsens dag – en mørk dag. Gudstjenesten foregår foran det tillukkede alter og forestås af Mads Callesen kl. 10.00.

Påskedag den 20. april er glædens og festens dag, hvor Jesu opstandelse fejres. Provst Peter Jessen prædiker her til kirkens største fest (kl. 10.00). Festen fortsætter 2. Påskedag, hvor disciplene møder Jesus igen. Her, den 21. april, er det Keld Skovgård, der holder gudstjeneste kl. 10.00.

Organist Peter Emil Ryom vil ledsage gudstjenesterne med sin smukke musik ligesom kirkens kor vil synge. Alle er velkomne i Sæby Kirke i påsken også til den efterfølgende fælles kirkekaffe. 

Festens farve er ifølge gammel tradition hvid. Hvid er glædens, lysets og renhedens farve, derfor bruger kirken den hvide messehagel i påsken. Påskefesten indeholder kristendommens kerne af tro, håb og kærlighed – herefter fortalt af sognepræst Mads H. Callesen:

Påskens drama
Påsken er kirkens største fest, men det er også det største drama. Og det er et drama, som vi bliver en del af, når vi går i kirke i påsken. Hver af påskens gudstjenestedage har sin egen karakter.

Palmesøndag holder Jesus på æselryg sit indtog i Jerusalem, og vi kirkegængere svinger mellem jubelsang og palmegrene og så en bæven over, hvad der mon vil følge efter. Skærtorsdags aften har mørket fået magt, og dog samler Jesus disciplene omkring nadverbordet, og det er sidste aften med vennerne og med os. Langfredag hænger han på korset, og kirkens altertavle er lukket og alterlysene slukket, men Gud vil være vores Gud. 

Påskedag er kirkens største festdag, musikken spiller, sangen klinger. For påskemorgen kommer den opstandne Jesus tilbage fra de døde. Hvad ingen havde ventet, hvad ingen havde turdet håbe, hvad der forandrede alt. ”Påskeblomst, en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger”. Anden påskedag sættes der trumf på: Fra prædikestolen fortælles, at Jesus ikke bare kommer tilbage for at møde ophøjede helgener, men for at møde mennesker som dig og mig.

Påsken er kirkens største fest, men også det største drama, og et drama sætter spor. Jeg husker min farmors hånd med leverpletterne, da hun og jeg sad ved klaveret, og hun lærte lille mig at synge om Lille Peter Edderkop, Tordenskjold og om Gud. I dag kan jeg se Farmors leverpletter på min egen hånd og mærke, at hendes sange bor i mig. Det er ikke ufarligt at gå i kirke i påsken.

Budskabet lever.