Foto: Jonas Sivesgaard

Thorshøjs nye fortællinger viser vejen frem for Frederikshavn Kommune

11. april 2025 - kl. 7:18 - af Jeanette Wildenhoft

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Jonas Sivesgaard, 11Enhedslisten Frederikshavn – Læsø:

I min optik er svaret på, hvordan det kunne komme så vidt med sagen om havnen, en fortælling om, hvordan bekymringer for fremtiden kan tage overhånd hos den, som har måtte bære et stort ansvar, for at føre sig selv og sine nærmeste sikkert gennem økonomiske trange tider.
I tiden fra 2014 og frem, tog byrådet lederskab for en genopretning af den kommunale økonomi, efter års uansvarligt overforbrug. Efterfølgende, da kommunens økonomi efter nogle magre år var stabiliseret, var det påfaldende i hvor høj grad bekymringer for økonomien havde taget hold i byrådet, særlig drevet af frygten for den demografiske udvikling i fremtiden. Disse bekymringer førte til at besparelser på vores velfærd fortsatte ufortrødent, og der blev jagtet muligheder for vækst på en måde der kendetegner den der handler frygtdrevet, nemlig overilet. Den desperate tilgang, som gødede jorden for de dårlige beslutninger, og manglende kritiske sans, som har ført os til hvor vi er i dag, kan tydelig læses i det svar, som borgmesteren ofte gav, når hun blev spurgt om kommunen havde råd til at låne de mange millioner til havneudvidelsen. Svaret lød at “Vi har ikke råd til at lade være”.

Lad os i al fremtid være åbne for muligheder for udvikling og vækst, men lad os aldrig igen lade os styre af frygt for fremtiden. Fremtiden indeholder så mange muligheder for at løse vores udfordringer, ikke mindst fordi vi lever i et rigt velfærdssamfund, hvor der er penge nok hvis vi vil prioritere dem. Og Ikke mindst fordi vi bor i en kommune, der har så meget at byde på af kultur, gåpåmod, natur og albuerum. Ting som i den verden vi ser ind i, kun vil blive mere attraktivt i fremtiden. Tiden er nu til at skabe nye fortællinger, hvor vi holder fanen højt på samme måde som i Thorshøj, da nogle af byens slidte bygninger var ved at blive en indgroet del af byens fortælling. De flyttede deres fokus og grundlagde et nyt kulturhus, Thorshøj Gammel Skole. Her dyrker de nu med stor succes fortællingen om et tæt byfællesskab, hvor man kan gå til ting som fredagsbingo, træning, tråd og tapas og bagning med Hørbybageren. Sådanne fællesskaber er mere end noget andet det, der gør at man føler sig hjemme, apropos fastholdelse af borgere, men fællesskabet kan så meget mere, også i kommunens arbejde.

Regeringen har nu selv indset, at centralisering, standardisering og målstyring ikke er vejen til at skabe de bedste rammer for kommunernes arbejde med børn, ældre, syge eller arbejdsløse. De snakker nu om at møde det enkelte menneske, om decentral styring og om at styrke fysiske fællesskaber. For mig betyder dette eksempelvis, at vi i stedet for at måle på trivslen i vores børnehaver og skoler, skal gøre mere for at fremme den, ved at arbejde pædagogisk med dannelse og sammenhold med samme seriøsitet, som vi i dag gør det med læring. Det betyder, at vi skal give frie rammer til at kommunens medarbejdere selv tilretter deres arbejde ud fra deres faglighed og i samarbejde med borgerens ønsker, som i de selvstyrende teams i hjemmeplejen. Vi skal finde tillid til at slippe kontrollen ved at opbygge en fælles forståelse af, at i samme grad som vi har medbestemmelse, er vi også medansvarlige for fællesskabets bedste og dets opgaveløsning.

Jeg stiller mig til rådighed som spidskandidat til byrådet for Enhedslisten Frederikshavn-Læsø for at bistå denne spændende udvikling, hvor fællesskabet er i centrum for kommunens arbejde, og for at passe på det vi har, vores fantastiske natur og kultur, i tillid til at fremtiden for Frederikshavn Kommune er lys.