Sommerhus som investering: Markedet er i vækst – men få vælger at udleje

Foto: Erhvervshus Nord

Sommerhus som investering: Markedet er i vækst – men få vælger at udleje

9. april 2025 - kl. 9:32 - af

Interessen for at investere i ferieboliger er stigende. Både sommerhusmarkedet og udviklingen i prioritetsrenterne tegner positivt, og flere danskere overvejer nu at købe sommerhus – ikke kun som fritidsbolig, men som en investering med udlejning for øje.

Ifølge ejendomsmægler Peter Bøgil Jensen, EDC Skagen, er efterspørgslen høj i populære sommerhusområder som Kandestederne, Skiveren og Skagen. Også i Sæby og Frederikshavn oplever mæglerne øget aktivitet. Samtidig viser erfaringer, at et velbeliggende sommerhus kan generere en stabil lejeindtægt, som dækker en stor del af ejerudgifterne.

Mange ser et sommerhus som en ren fritidsdrøm, og for en del er det også en fornuftig økonomisk beslutning,” siger Peter Bøgil. “Markedet er stærkt lige nu, og med de nuværende renter er det blevet mere attraktivt at finansiere et køb.

Udlejning skaber vækst – men få udlejer
I Frederikshavn Kommune findes der omkring 4.500 sommerhuse, men kun hver femte bliver lejet ud. Det står i kontrast til den store efterspørgsel fra turister, som i stigende grad ønsker ferie ved Kattegats kyst.
Ifølge erhvervschef Peter Tvilling Krøgh, Nordjyske Bank, rummer feriehusudlejning et økonomisk potentiale – både for den enkelte ejer og for lokalsamfundet.

Når turister holder ferie her, bruger de penge i butikkerne, spiser på restauranter og bidrager til omsætning, der skaber arbejdspladser,” siger han. “Udlejning kan være en god forretning – og vi hjælper gerne med rådgivning om finansiering.

Feriehusmessen giver indblik i mulighederne
Feriehusmessen 2025 på Knivholt i Frederikshavn, lørdag den 12. april kl. 10.00 – 13.00, samler både nuværende og kommende sommerhusejere. Her vil fagfolk vedr. energioptimering og udstillere af alt fra spabade til solceller, algebehandling, udlejningsbureauer mv. dele viden om markedet, økonomi og mulighederne i feriehusudlejning.
Ifølge erhvervskonsulent Inge Møller Thomsen fra Erhvervshus Nord, var interessen stor ved sidste års messe:

Sidste år samlede vi cirka 300 engagerede sommerhusejere, der fik konkret vejledning i, hvordan feriehusudlejning ikke kun bidrager til ejerens økonomi, men også skaber liv og arbejdspladser i lokalområdet. Derfor gentager vi succesen og glæder os til på lørdag”.

Mød eksperter – og vind et ferieophold
Blandt de deltagende er EDC’s lokale afdelinger i Skagen, Frederikshavn og Sæby samt Nordjyske Bank, der byder på kaffe og rådgivning. Messen er gratis at deltage i, og afsluttes med pølsevogn og gratis forplejning.

Derudover udloddes et gavekort på 2.500 kr. til et ferieophold blandt de tilmeldte deltagere.

Tilmelding og mere information: https://erhvervshusnord.nemtilmeld.dk/355/

Der er stadig ledige pladser til Feriehusmessen.

Bag messen står Erhvervshus Nord i samarbejde med Destination Nord, Toppen af Danmark – feriehuse.dk, Feriepartner, Sol & Strand, Dancenter og Novasol.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommerhus som investering: Markedet er i vækst – men få vælger at udleje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger