Voergaard Slot inviterer for første gang til påskeaktiviteter for børn

Voergaard Slot inviterer for første gang til påskeaktiviteter for børn

3. april 2025 - kl. 3:52 - af

I påskedagene fra den 16.-18. april inviterer Voergaard Slot alle børn i alderen 6-12 år til at besøge slottet og tage del i en ganske særlig påskeoplevelse – Ægsperimenter på Voergaard. Her kan børnene blandt andet deltage i eksperimenter med Youtuberen, Johannes Matzen, prøve kræfter med en nyfortolkning af den klassiske æggejagt og udfolde sig kreativt ved forskellige krea-stationer.

Voergaard Slot byder for første gang børn og deres forældre velkommen til påskeventet Ægsperimenter i påskedagene. I påskeeventets helt store ægsperiment kan børnene opfinde deres egen æggekatapult i samarbejde med Youtuberen og opfinderen Johannes Matzen. I slotsparken kan de skifte titel fra opfinder til æggejæger, når mysterier skal løses i jagten på de forgyldte æg, der vil være spredt ud over slotsparkens arealer.

“Hos Voergaard Slot ønsker vi at skabe et påskeevent, hvor børn kan fordybe sig i kreativiteten i samspil med andre børn. Derfor er vores planlagte aktiviteter designet med udgangspunkt i børnenes interesser. Vi har aktivt valgt at gøre påsken på Voergaard Slot til et skærmfrit univers, så børnene får mulighed for at tænke frit og være til stede i øjeblikket”, fortæller Janne Tornvig Bak, besøgschef, Voergaard Slot.

Slottets Ridehal forvandles til et stort kreativt værksted, hvor børn kan lade fantasien få frit spil med alverdens materialer. Sammen med kunstneren KoloBritt får børnene blandt andet mulighed for at lave påskedekorationer i papir og karton eller skabe søde påskekyllinger og -får i garn.

Forældre med en æggejæger, opfinder eller kunstner gemt i sig kan også deltage, men personalet hos Voergaard Slot håber, at de besøgende børn har mod på at udforske slottet og aktiviteterne på egen hånd – mens forældrene kan tage plads i forældre-loungen.

Fra den 12.-20. april vil der som noget ekstra og helt nyt være mulighed for at købe billet til en særlig rundvisning for børn mellem 6 og 12 år. Her tager Voergaards Vogtere børnene med på en spændende rundtur, hvor det er muligt at høre meget mere om slottets historie og de mystiske begivenheder, der har fundet sted – alt sammen formidlet i børnehøjde.

Et ægsperiment i at udvikle Voergaard Slot som udflugtsmål
Voergaard Slot arbejder på at forny sine tilbud og skabe oplevelser, der både er underholdende og lærerige for børn og deres familier i andre højtider end blot julen, som slottet ellers har stærke traditioner for. De nye påskeaktiviteter er derfor en oplagt mulighed for at teste, om påsken kan blive lige så stor en succes, som julen er på slottet.

“Voergaard Slot er fyldt med eventyrlige historier, men for at gøre dem relevante og engagerende for den yngre generation er det nødvendigt at finde nye måder at præsentere dem på. Med påskeeventet ønsker vi at vække børns interesse for historien, samtidig med at de skaber uforglemmelige påskeminder med andre jævnaldrende, og her er vores samarbejde med YouTuberen Johannes Matzen et stort trækplaster og en spændende mulighed for os”, uddyber Janne Tornvig Bak, besøgschef, Voergaard Slot.

Med påskeeventet håber Janne Tornvig Bak, at Ægsperimenter på Voergaard Slot kan udvikle sig til en lige så fast tradition for familier, som deres julemarked Jul på Voergaard Slot har været i årevis.

Ægsperimenter på Voergaard Slot finder sted:
Den 16.–18. april kl. 10.00 – 16.00 alle dage.
Adresse: Voergård 6, 9330 Dronninglund.

Ægsperimenter Voergaard Slot byder bl.a. på:
– Byg en katapult med Youtuberen Johannes Matzen.
– Æggejagt for børn i slotsparken.
– Bliv kunstner for en dag med kunstneren KoloBritt.
– Klip og klister din egen påskepynt og tag det med hjem.
– Lav søde påskekyllinger og nuttede får i garn.

Entrepris til Ægsperimenter:
Børn (+4 år): 100 kr.
Voksne: 50 kr.
Køb billetter her: https://www.voergaardslot.dk/aegsperimenter eller i indgangen ved Voergaard Slot.

Den 12.–20. april (lukket 2. påskedag) byder Voergaard Slot på:
– Børnerundvisning hver dag fra kl. 12.00.
– Børnerundvisningen egner sig til børn mellem 6 og 12 år. Børn under 10 år bør dog altid have en voksen.
– Æggejagt for børn i slotsparken. Ønsker børn kun at deltage i æggejagten, er prisen 30 kr. pr. deltagende barn.

Billet til børnerundvisning
Børn (6-12 år): 75 kr.
Voksenledsager: 75 kr.
Køb billetter her: https://www.voergaardslot.dk/kalenderen/boerne-og-familierundvisning/ eller i butikken på Voergaard Slot.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voergaard Slot inviterer for første gang til påskeaktiviteter for børn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger