
Rift om billetter til “Hvad garderobeskabet gemte” på Skovlyst
1. april 2025 - kl. 3:17 - af Jeanette Wildenhoft
Torsdag den 3. april kl. 18.00 har Sæby Scenens juniorhold premiere på forestillingen “Hvad Garderobeskabet gemte”.
Bemærk; Der spilles også forestilling fredag kl. 18.00 og lørdag kl. 13.00.
Fredag udsolgt
Der er allerede nu solgt mange billetter til forestillingen og billetter til fredagens forestilling er allerede udsolgt, ligesom der er kun enkelte billetter til premieren. Lørdag kl. 13.00 er der bedre muligheder for at erhverve sig billetter. Sæby Scenen er yderst taknemmelige for den store interesse for forestillingen.
“Hvad garderobeskabet gemte” er Sæby Scenens juniorholds udgave af C.S. Lewis roman om børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy. De kommer ved et tilfælde til Narnia, hvor de kommer til at opleve deres livs eventyr med løven, isdronningen, levende træer og buske m.m.
Juniorholdets 18 dygtige skuespillere går i klassetrin 5.-7. klasse. De har selv være med til at koreografere dans, lave filmklip og komme med idéer, så det er blevet deres helt egen udgave af den velkendte fortælling om Narnia.
Holdet ledes af Mette Thaarup og Isabella Gammelgaard.
Det hele foregår på Skovlyst, Kildevej 51 i Sæby.
Skulle man ha’ lyst til at se forestillingen, så kan der sikres billetter på:
www.datsbilletten.dk
Billetpris
Voksne: 80 kr.
Børn: 50 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt