
Holger Clemmen
Spændende foredrag i Manegen med Sæby Pensionist og Efterlønsklub
28. marts 2025 - kl. 5:59 - af Jeanette Wildenhoft
Sæby Pensionist og Efterlønsklubs seneste arrangement i Manegen i Sæby bød på endnu en onsdag med foredrag – denne gang med Holger Clemmen, der levende og med humor fortalt om et væld af lange cykelture rundt om i hele verden i gennem 27 år.
Holger kom også ind på sine 32 år som lærer og også nogle år som vagabond. Mange af Holgers cykelture blev sponsoreret, og blandt andet Børnenes Kontor, børnekræftafdelingen på Ålborg Sygehus, Hjerteforeningen og sygehuse rundt om i verden, har fået andel i pengene fra disse ture.
I 2021 kørte Holger Clemmen Andersen til Sverige, og det var her, han kom til erkendelsen, at konditionen ikke var, hvad den havde været. Efter turen skiftede han derfor sin gamle trædecykel ud med en ny el-cykel med trailer. Den nye cyklen har fået navnet ”El-vira”.
Det var en god eftermiddag, som også gav stof til eftertanke. Holger Clemmen kunne nemlig fortælle, at man i store dele af Afrika fortsat bruger korporlig afstraffelse af skolebørn.
Sæby Pensionist og Efterlønsklubs næste onsdagsarrangement vil der være underholdning med orkesteret Kielgasterne fra Hirtshals.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spændende foredrag i Manegen med Sæby Pensionist og Efterlønsklub' til en bekendt