Investering i uddannelse er en investering i fremtiden

Tina Kruckow

Investering i uddannelse er en investering i fremtiden

28. marts 2025 - kl. 2:46 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Tina Kruckow, byrådsmedlem SF:

Regeringen og en bred politisk aftale sammen med SF har netop sikret næsten to milliarder kroner årligt til at styrke professions- og erhvervsuddannelserne. Med særlig fokus på pædagog- og sundhedsuddannelserne. Det er en fantastisk nyhed. I årevis har vi set, hvordan kvaliteten på velfærdsuddannelserne har været presset, og nu sker der endelig noget.

Som pædagogstuderende ved jeg, hvor vigtigt det er, at vi får flere studietimer, bedre praktikforløb og mere vejledning. Vi har brug for stærke fagprofessionelle i vores velfærdssamfund, og den her aftale er et skridt i den rigtige retning. Det er en anerkendelse af, at pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere spiller en afgørende rolle i vores samfund – og at deres uddannelser skal have de bedste forudsætninger. Det gælder for alle vores velfærdsuddannelser.

Men vi må ikke stoppe her. Når uddannelser forkortes, bliver det endnu vigtigere, at vi i kommuner og regioner tager ansvar for efteruddannelse og kompetenceudvikling – og vi håber, der også følger penge med til at styrke vores ansattes kompetencer.

Vi skal sikre, at medarbejdere i vores daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, plejehjem og sociale tilbud får mulighed for at udvikle sig og blive ved med at levere den kvalitet, vi alle ønsker. Derfor bør alle velfærdsjob i kommunen have gode tilbud om kompetenceudvikling, da det ikke kun styrker fagligheden, men også skaber trivsel og mening hos den enkelte medarbejder.

Pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere arbejder hver dag med mennesker. De tager ansvar, de løfter og de skaber rammerne for et trygt og stærkt velfærdssamfund. Med den her aftale tager vi et vigtigt skridt.

Fremover skal vi lokalt følge op og sikre, at den også bliver omsat til reelle forbedringer i hverdagen.

Jeg vil arbejde for, at de gode intentioner i aftalen bliver til virkelighed. For stærke velfærdsfag giver et stærkt samfund – og vi har brug for begge dele.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Investering i uddannelse er en investering i fremtiden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger