
Folkekirkens mangfoldighed
28. marts 2025 - kl. 10:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kom og hør om kirkens store internationale arbejde og samarbejde. En stor del af befolkningen i Danmark har deres etniske, kulturelle, religiøse og nationale baggrund et andet sted end i det danske. Folkekirken er også for dem, der kommer andet steds fra. Så bliver der spurgt: Hvordan kan Folkekirken være der for alle mennesker alle steder fra? Det vil Frederikshavns provstis internationale præst give sit bud på til sogneaften i Sæby. Tirsdag d. 1. april kl. 19.30 fortæller Frederikshavns Provstis internationale præst Simon Kristian Blix Nielsen i Mariehuset i Strandgade, om hvordan man kan være folkekirke for og sammen på grund og på trods af forskelligheder. Alle er velkomne.
Sæby Kirke holder Babysalmesang hver tirsdag kl. 10 i kirken
Alle børn, selv babyer, elsker musik og sang, og forældrenes stemmer er det bedste i verden. Ved at kombinere sang, musik og samvær, knyttes der tætte bånd mellem et barn og dets forældre – samtidig med det giver samvær med andre baby-forældre. Har du lyst til at deltage sammen med dit barn, er du velkommen til at møde op om tirsdagen kl. 10.00 i Sæby Kirke. Forårssæsonen slutter først den 20. maj 2025 – du er velkommen til bare at dukke op i kirken. I behøver ikke tilmelding på forhånd.
Og hver søndag kl. 10 er der gudstjeneste i kirken.
Her er alle velkommen til at høre ord til eftertænksomhed, til at høre musik og korsang, synge med, få velsignelsen og deltage i den efterfølgende kirkekaffe.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Folkekirkens mangfoldighed' til en bekendt