KV25: Peter Sørensen stiller op for Det Konservative Folkeparti

KV25: Peter Sørensen stiller op for Det Konservative Folkeparti

27. marts 2025 - kl. 12:51 - af

Det er med stor glæde, at vi byder Peter Sørensen velkommen i Det Konservative Folkeparti i Frederikshavn Kommune, oplyser formand for kandidatudvalget Thomas Rugholm.

”Med sin mangeårige erfaring i byrådet og sit stærke engagement i vores lokalsamfund bliver Peter Sørensen en værdifuld del af vores hold. Hans fokus på ansvarlig økonomi, erhvervslivets vilkår og udviklingen af hele kommunen og især i Skagen-området passer godt ind i de konservative værdier, og vi ser frem til at arbejde sammen om at styrke vores kommune” siger Thomas Rugholm.

“John Lamp Henriksen har igennem længere tid været vores stærke stemme for konservativ politik i Frederikshavn, og med Peter Sørensen på holdet er vi sikre på, at vores indflydelse kun vil blive stærkere. Sammen vil de i byrådet udgøre et stærkt makkerpar, der kan arbejde for en kommune med mere frihed og mindre bureaukrati – med plads til både udvikling, vækst og omtanke for borgeren.” siger Thomas Rugholm.

Thomas Rugholm oplyser også, at det bliver et gensyn med Peter Sørensen. Ved valget i dengang Skagen Kommune i 1985 var Peter Sørensen også at finde på den Konservative liste.

Formand for Konservative Vælgerforening Tomo Kijanovic glæder sig også over, at Peter Sørensen stiller op for Det Konservative Folkeparti. ” Det er en særdeles erfaren og kompetent politiker vi har fået på holdet”, siger Tomo Kijanovic, som glæder sig til det fremtidige samarbejde.

Peter Sørensen udtaler, at han efter moden overvejelse (og mange opfordringer fra nuværende kolleger i byrådet), har valgt at stille op til endnu en periode i lokalpolitik i Frederikshavn Kommune. ”Jeg har nu arbejdet som politiker uden partitilhør siden december 2023, og mener at en tilbagevenden til Det Konservative Folkeparti vil passe godt til min tilgang til de lokalpolitiske emner. Samtidig glæder jeg mig til igen at have ”en partikollega” i byrådet!”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'KV25: Peter Sørensen stiller op for Det Konservative Folkeparti' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger