
Færre og færre ser flow-TV
27. marts 2025 - kl. 8:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
“Færre og færre ser Flow-TV”, lød det fra Jørgen Steen Jensen, da han onsdag aften aflagde sin formandsberetning i Sæby Antenneforening, som blev afholdt på Hotel Viking med 40 fremmødte medlemmer.
2024 har på mange måder været et godt år for foreningen, der nu skifter logo, som illustrerer “bølgerne” i Wifi. Samtidig vil man primært benytte SAFnet som foreningens navn, ligesom man er i fuld gang med at tilvirke en ny hjemmeside.
Man har haft store projekter i gang i Sæby, bl.a. ved Bakkedraget, Sæby Søbad, fiberforbindelser i vestbyen samt afsluttet en stor frekvensomlægning og udskiftning af routere.
Man har været i intense forhandlinger med både Norlys og YouSee. Den indgåede kontrakt faldt ud til YouSee, hvor man opnåede det bedste tilbud.
1143 medlemmer har TV-grundpakken, 1199 mellempakken og 425 fuldpakken. 905 har internet uden TV, mens 791 har pakken bland selv.
Jørgen Steen Jensen advarede mod at lade sig friste af ulødige tilbud, som SAFnet sagtens kan matche.
I 2024 har foreningen mistet 81 TV-medlemmer. Men alt i alt betegnede formanden året som et godt resultat. På TV-siden er det sporten, som trækker priserne opad.
Foreningen startede i 2015, og lige siden har været højere medlemstal og større omsætning. Hastigheden er øget med stort set uændrede priser, og han øget, at ingen havde mere kapacitet i nettet end SAFnet.
Jørgen Steen Jensen takkede for mange tilkendegivelser om, at foreningen yder en god service til medlemmerne.
“Vi har et godt grundlag i fiberstrukturen, og økonomisk står vi et rigtigt godt sted. Det er meget afgørende,” fastslog formanden afslutningsvis.
Jørgen Steen Jensen, Thom Christensen og Helmuth Kroer blev genvalgt til bestyrelsen. Allan Larsen og Flemming Fischer valgtes til suppleanter.
Et forslag om at kunne udvide bestyrelsen til at bestå af 5-7 medlemmer blev udskudt til næste års generalforsamling.
Tekst og foto: Per Rye
En kommentar til “Færre og færre ser flow-TV” under annoncerne.
Fra SAFnets side ønsker man at præcisere, at de omtalte bølger illlustrerer SAFnet i det nye logo med den sidste prik som punktum foran dot. Endvidere understreges det, at foreningen startede med internet i 2015, mens foreningens oprindelse går tilbage til starten af 1980.rene. Endelig er der en afslutningsvis smuttet et K ind i den ene suppleants navn. Han hedder Larsen og ikke Karsen. Avisen beklager fejlen.