Eastcoast Linedance 20-års jubilæum

Eastcoast Linedance 20-års jubilæum

27. marts 2025 - kl. 4:55 - af

Den 9. maj 2025 har Eastcoast Linedance Sæby eksisteret i 20 år.

De danser hver torsdag på Sæbygård Skolen, og mange af deres medlemmer har været med i alle 20 år.

Eastcoast Linedances linedansere glæder sig til hver torsdag, hvor de sammen med alle de andre glade linedansere får danset, men også snakket og grinet – for der er et godt fællesskab i Eastcoast Linedance.

Mange tror at linedansere kun danser til countrymusik, men sådan er det ikke. I Sæby bliver der danset til alt slags musik – også til det der bliver spillet i radioen.

Eastcoast Linedance Sæby har ca. 50 dansere i klubben, der er både nybegyndere og øvede, som er fordelt på hver sit hold om torsdagen.

Har du lyst til god motion på en sjov måde?
Alle kan være med, uanset alder og køn. Nye medlemmer bydes gerne velkommen og man er altid velkommen til uforpligtende at komme og være med. Sæsonen går fra midt august til og med april.

Eastcoast Linedance tager gerne ud og danser en opvisning. Vil man gerne vil have en dans eller to til en fest, kan man altid kontakte Eastcoast Linedance.

Jubilæumsåret blev skudt i gang med et forårsarrangement, hvor klubben fik besøg af en instruktør fra Sjælland: Bjarne ” Den gale Cowboy” Frederiksen, som kom og gav nogle gode workshops. Det vil sige nogle helt nye danse, som bliver udlært og danset.
Her var der 50 linedansere fra nær og fjern, som var med til at lave en god dag. Klubbens egen instruktør, Tina Himmelstrup, sørgede for danse, når Bjarne ikke var på scenen.

Lørdag den 30. august 2025 afholder Eastcoast Linedance en stor jubilæumsfest, hvor klubben får besøg af Niels Poulsen, som lige har vundet 5 Crystal Boots Awards (Linedancens svar på Oscar Award). Denne dag kommer der dansere fra hele landet.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Eastcoast Linedance 20-års jubilæum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger