Nellemanns Haves Venner: 2024 har været et godt år

Arkivfoto

Nellemanns Haves Venner: 2024 har været et godt år

26. marts 2025 - kl. 11:00 - af

Nellemanns Haves Venner har afholdt ordinær generalforsamling, hvor foreningen bl.a. fik ny formand.
Af bestyrelsens beretning, som blev fremlagt af den afgående formand Bjarne Jørgensen, fremgår det, at 2024 har været et godt år for Nellemanns Have. De aktive Havevenner har haft travlt hele året, og medlemstallet stiger.

Årets helt store begivenhed var etableringen af en ny legeplads. Den har man ønsket sig i rigtig mange år. Nu lykkedes det endelig med stor hjælp fra masser af lokale sponsorer, fonde samt enkeltpersoner med flere – ikke mindst entreprenør ”Bette Bo” Andersen.
”Vi kom ikke helt i mål med økonomien før indvielsen, men ”Bette Bo” lagde penge ud for os. Vi har nu en regning, som der løbende afdrages på,” nævnes det i beretningen.
Legepladsen blev indviet den 1. august. Der var mødt over 200 børn og voksne op. Legepladsen var Nellemanns Haves gave til Sæby i anledning af 500-års byjubilæet.

Den flotte nyrenoverede ”Lises pavillon” inspirerede to biavlere til at prøve lykken med at sælge honning fra Nellemanns Have. Honningen findes i to udgaver: en lys forårshonning fra de ca. 1200 paradisæbletræer og en mørkere sommerhonning fra de vilde blomster mellem træerne.
Man har kunnet lave et nyt bålsted ved legepladsen. Der har været arrangeret grillaftener.

Der er et godt samarbejde med Sæbygårdskolen om skolehaver. Udover 5. klasserne, som har deres egne bede, laver 9. klasserne nu også forsøg med forskellige slags gødning, og 6. klasse har lavet nye insekthoteller.
Endvidere har man arbejdet med ved flere lejligheder at promovere haven, så folk i endnu højere grad får øjnene op for det dejlige sted, og Hjerteforeningen har hjulpet med opsætning af en hjertestarter i ”Kærnehuset”.

Valg til bestyrelsen
Tre bestyrelsesmedlemmer – Bjarne Jørgensen, Lisbeth Haven Hedegaard og Anne Marie Nedergaard – blev genvalgt til bestyrelsen for en 2-årig periode, mens Maj-Britt Stehr blev valgt for 1 år og efterfølgende ved konstitueringen også nyvalgt som formand.
Som suppleanter valgtes Ingelis Studsbjerg og Anne Bak Rasmussen. Som revisorer valgtes Lars Andersen.
Hans Rødsgaard-Mathiesen blev næstformand og Anne Marie Nedergaard kasserer. Ordstyrer for generalforsamlingen var Bo Baake.

Regnskabet kan ses via dette link: https://www.nellemanns-have.dk/generalforsamling.html

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nellemanns Haves Venner: 2024 har været et godt år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger