Sanger Karen Mukupa gæster Sæby

Sanger Karen Mukupa gæster Sæby

24. marts 2025 - kl. 10:09 - af

Karen Mukupas besøg er på Skovlyst i Sæby fredag den 28. marts og sker i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Vendsyssel:DOX. Her vises filmen ’Legacy’, som fortæller historien om, da jazzen kom til Norden og ændrede musiklandskabet for evigt.

Karen Mukupa bidrager før filmen med et oplæg om jazzens historie i en dansk kontekst.

Karen er kendt som farverig sanger, musiker, komponist, forfatter og studievært – med meget på hjerte. Hun kommer med en bred musikbaggrund. Siden 2021 har hun været vært på P8 Jazz i ‘Klub Mukupa’, hvor hun præsenterer lytterne for en lind strøm af musik, der bevæger sig i grænselandet mellem hiphop, soul og jazz. Hun har selv erfaring med at rykke til et andet land og bidrage til udviklingen af musikgenre.
Karen er vokset op i Tanzania, indtil hun, som bare 15-årig i 1989, flyttede alene til Danmark for at forfølge drømmen om en musikkarriere. Sammen med veninden Natasja Saad pustede hun til de tidlige, danske hiphop-gløder i duoen No Name Requested. Hun har optrådt med mange forskellige musikere og kan lide kombinationer af flere genrer.
Karen Mukupa er også en af de kvinder Caroline Henderson i 2021 fik med til optræden i Black Voices. Det blev meget populære optrædender, som er stadig efterspurgte og igen igen vender tilbage på koncertscenerne i 2026.

I 2024 modtog Karen Mukupa Statens Kunstfonds hædersydelse.

På Skovlyst er man stolte over, at få Karen Mukupa med på oplæg til visningen af filmen ’Legacy’
Der kan læses mere om arrangementet på Sæby Scenens hjemmeside – www.saebyscenen.dk og i billetsalget på www.datsbilletten.dk.

Arrangører er Sæby Scenen i samarbejde med Vendsyssel:DOX.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sanger Karen Mukupa gæster Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger