Turismeudvikling i Frederikshavn Kommune er central

Turismeudvikling i Frederikshavn Kommune er central

20. marts 2025 - kl. 8:02 - af

Der skrives forskelligt i forhold til udviklingen af turismen i pressen. Det er forståeligt, da det er et vigtigt politisk område for os i Frederikshavn kommune.

Når vi taler om turismen, er det vigtigt for os, at turismen har rammerne for at udvikle sig, både når det handler om at forlænge sæsonen, men også når det handler om at øge turismen flere steder i kommunen. For vi ved det: Vi har rigtig meget at byde på, og det vi har, deler vi også gerne med gæster fra resten af Danmark og verden.

Vores kommune har i dag engageret sig med DestinationNord for at udvikle turismen. Dette partnerskab har været omdrejningspunktet for det tværkommunale arbejde, som turisme nødvendigvis må være. Turister kender ikke til kommunegrænser. Men også i gode, velfungerende relationer kan det være nødvendigt at stoppe op og se på, om alle får glæde af den nuværende situation. Altså: Er samarbejdet en fordel for begge parter?

Socialdemokratiet vil derfor lægge op til en drøftelse med DestinationNord og andre parter som er en del af turismeerhvervet, hvor fokus er på turismens udvikling i vores kommune. Dette vil der hurtigst muligt blive taget initiativ til.

Vi udelukker ikke, at vi skal gå andre veje i bestræbelserne på at optimere turismepotentialet. Men vi vil til gengæld heller ikke være med til at hælde et tillidsfuldt partnerskab ned ad brættet, uden at vi først har givet DestinationNord mulighed for at give sit bud på, hvordan turismen kan udvikle sig her, hvor vi bor.

Ole Rørbæk (A)

Gitte Kiilerich (A)

Borgmester Karsten Thomsen (A)

Borgmesterkandidat Anders Brandt Sørensen (A)

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turismeudvikling i Frederikshavn Kommune er central' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger