
Først til Verdens Ende – Du kan meget mere, end du tror
14. marts 2025 - kl. 7:39 - af Jeanette Wildenhoft
I denne Månedens Mentale Meet-up kommer søstrene Rasmussen på besøg. Søstrene vil fortælle deres opløftende historie om dengang de vandt hæder og ære ved at komme først til Verdens Ende, hvor de nok ikke var spået til at være dem, der vandt.
Susie og Heidi er sprudlende og hjertevarme mennesker, som vil tage dig med på deres eventyr, krydret med finurlige anekdoter undervejs, og også hele optakten til, hvordan de dog fandt på at melde sig til et program, hvor de skulle følges af kamera 24 timer i døgnet.
Hvis du er frisk på at lade dig henføre, lade dig inspirere og motiveret til at turde mere, så mød op og sug til dig af Susie og Heidis eventyr.
”I eventyr tages læseren med på en rejse, hvor alt kan ske, og hvor det gode oftest sejrer. Eventyr er fyldt med magi – og mon ikke det lige netop er dét Susie og Heidi vil fortælle os om til Månedens Mentale Meet-up”, smiler arrangørerne fra Sano Events.
Foredraget finder sted i Musikhuset, Skolegade 6, Sæby fredag den 28. marts kl. 16.00 – 18.00.
Der vil være pause undervejs, hvor der kan tankes op på snacks og drikkevarer, og efter foredraget er det muligt at blive hængende og nyde en fyraftensdrik, tale med de andre deltagere og skåle weekenden ind, inden arrangementet slutter kl. 19.00.
Billetter koster 100 kr., og skal købes forinden igennem dette link: https://saebyfestival.nemtilmeld.dk/5/
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Først til Verdens Ende - Du kan meget mere, end du tror' til en bekendt