Trist for Essensgaarden, men ….

Trist for Essensgaarden, men ….

12. marts 2025 - kl. 11:22 - af

Mette Hardam (V) har i pressen kaldt mig og 4 andre medlemmer af Plan- og Miljøudvalget for nogle hundehoveder, lusede amatører og elendige klamphuggere.  En trist kommunikationsform som jeg synes vi skal lade en herre på den anden side af Atlanten have for sig selv.

Tillad mig at slå fast, at Essensgaarden blev lukket på grund af manglende tilladelser.

Det drejer sig, som jeg har forstået det, både om brandsikring, problemer med de sanitære forhold på stedet, nødvendige bevillinger som ikke var søgt og flere andre forhold, som gælder alle andre restauranter i kommunen.

Altså elementære ting som Essensgaarden selv var herrer over, og dermed også selv skyld i, at der ikke var på plads. Kortere og mere præcist kan det næppe siges.

Det er ærgerligt, men altså ikke politikernes skyld, uanset hvad man så vælger at kalde os.

Det er ikke indenfor lovens rammer at give en Landzonetilladelse til restaurant (lovens §37), hvilket senest er blevet fastslået af administrationen på gårsdagens møde i Plan- og Miljøudvalget.

Kunne jeg ønske en ting var det, at Venstre, SF og Danmarks Demokraterne ville skifte spor fra populisme til realisme, og så støtte et hurtigt lokalplanarbejde, i stedet for at drive valgkamp med Essensgaarden som sikker taber.

Jeg vil meget gerne støtte Essensgaarden, men det skal gøres indenfor lovens rammer. Derfor besluttede flertallet som vi gjorde på mødet i mandags.

Peter Sørensen (UP)
Medlem af Plan- og Miljøudvalget

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trist for Essensgaarden, men ....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger