Vendsyssel:DOX – Lokal filmfestival kommer til Sæby

Vendsyssel:DOX – Lokal filmfestival kommer til Sæby

8. marts 2025 - kl. 6:37 - af

Vendsyssel:DOX vender tilbage fra den 20.-31. marts. Frederikshavn og Hjørring Kommune inviterer i samarbejde med lokale foreninger til en unik filmoplevelse med otte dokumentarfilm, der kaster lys over mennesker, kultur og historie fra hele verden.

Igen i år er Frederikshavn og Hjørring Kommune tilbage med dokumentarfilmfestivalen, Vendsyssel:DOX. Sammen med otte lokale kulturinstitutioner skaber de en filmfestival med et stærkt lokalt afsæt. Fra 20.-31. marts kan man opleve syv dokumentarfilm fra hele verden, udvalgt af de lokale aktører.

“Vi bygger videre på sidste års succes og glæder os til igen at invitere til Vendsyssel:DOX. Vi har fået tre nye aktører med, og det er netop det lokale samarbejde, der gør det muligt at skræddersy et spændende og lokalforankret program til vores borgere”, siger Peter Laigaard, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Frederikshavn Kommune.

Festivalen har til formål at introducere publikum for de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland, som udforsker forskellige aspekter af menneskelige erfaringer, kultur, historie og natur.

“Vi kan igen i år præsentere et flot program med dokumentarfilm af høj kvalitet. Og festivalen er mere end bare filmvisninger. Det er film, som inviterer til refleksion og giver os et indblik i både det nære og det fjerne, samtidig med at de præsenterer unikke perspektiver på verden og menneskene i den”, udtaler Thomas Klimek, medlem af økonomiudvalget i Hjørring Kommune.

Fra NATO til jazz – oplev dokumentarfilm, der sætter spor
Gå på opdagelse i otte dokumentarfilm, der dykker ned i identitet, kultur, videnskab og musik. Fra personlige fortællinger om arv og selvforståelse til fascinerende rejser gennem kunst, natur og historie. Hver film giver et unikt perspektiv på verden og menneskene i den.

Læs mere om festivalen og find billetter til de enkelte filmvisninger på cphdox.dk. Her kan du også læse mere om festivalen og de enkelte dokumentarfilm.

Program for Vendsyssel:DOX
Onsdag den 19. marts – Livestreaming af GALLAÅBNING med ”Facing War”
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.

Torsdag den 20. marts – “Verdens Sødeste Mænd”
Et varmt og humoristisk portræt af mænd i Danmark og deres rolle i et af verdens mest ligestillede samfund.

Fredag den 21. marts – “Tracing Light”
En poetisk rejse gennem lysfænomenets mystik, hvor kunst og videnskab mødes.

Fredag den 21. marts – “Kærestebrev fra Thy”
Musikeren fra Ganger genfortolker sin egen historie gennem sine forældres kærestebreve fra 80’erne.

Lørdag den 22. marts – “Hærvejen”
Prins Joachim og Steffen Jacobsen går på opdagelse i Jylland og i deres egne livsfortællinger.

Onsdag den 26. marts – “Human Race”
Eske Willerslevs jagt på menneskehedens DNA-samling bliver også en rejse ind i hans egen fortid.

Fredag den 28. marts – “The Spirit of Nature”
En visuel hyldest til animé-mesteren Hayao Miyazaki og hans særlige forhold til natur og fantasi.

Fredag den 28. marts og lørdag den 29. marts – “Legacy”
Historien om, hvordan jazzen i 1960’erne fandt vej til Norden og ændrede musikken for altid.

* VENDSYSSEL:DOX er en del af CPH:DOX, og udviklet i samarbejde med Vendsyssel Teater, Skagen Bio, Kaosfabrikken, Lønstrup Café Bio, PixlArt, Palads Teateret, Skovlyst og Tversted Skole.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel:DOX – Lokal filmfestival kommer til Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger