Ny café med fokus på socialt samvær og hjemmelavet mad

Foto: Jeanette Wildenhoft

Ny café med fokus på socialt samvær og hjemmelavet mad

7. marts 2025 - kl. 5:44 - af

Martha Østergaard, som er opvokset i Venezuela, har siden hun var barn, drømt om at åbne sin egen café – og nu bliver drømmen endelig til virkelighed. Inden længe åbnes dørene til caféen med det spanskklingende navn ”AROMAS”. Et navn, caféen deler med Martha Østergaards nieces café i Brasilien. Caféen åbner i Vestergade 4D, som før husede Norhvin.

Livslang drøm udleves
Den lille café i hjertet af Sæby er et hjertebarn for Martha, som i mange år har arbejdet som spanskunderviser og tolk. Med stor hjælp fra sine to døtre og svigersøn har Martha knoklet hårdt for at indrette caféen, så den fremstår hyggelig og med plads til alle – børn såvel som voksne. Der er kræset for selv de mindste detaljer, og alt interiør er nøje udvalgt for at sikre en varm og indbydende atmosfære – med at strejf af Sydamerika.

Familiecafé med plads til de mindste
Martha Østergaards store ønske har været at skabe en café, hvor familier kan spise en let anretning, nyde en kop kaffe eller et stykke kage, samtidig med at de mindste kan lege i indrettede legeområder. På caféens menukort vil man kunne vælge mellem drikkevarer og kaffe samt lette og smagfulde retter, herunder salater, croissant med lækkert fyld, tacos/tortillas, sandwich samt den venezuelanske ret arepas.
Arepas er en type fladbrød, som er lavet af sydamerikanske majsmel. Brødene serveres med forskelligt fyld.

Fælles for alle retter på menukortet er, at maden er tilberedt med hjertet og af friske og sunde råvarer.

Arrangementer i børnehøjde
Børn fylder meget i Marthas hjerte, hvilket også afspejles i AROMAS´s indretning. Legeområder til de mindste børn har en central placering i caféen, og Marthas ønske er, at alle aldre vil føle sig velkommen i den hyggelige café.
Der vil ligeledes blive afholdt workshops i caféen i samarbejde med børnespecialister, hvor fokus vil være på vigtigheden af at bruge bevægelse til at udvikle barnets sanser.
Til at starte med vil man desuden kunne afholde børnefødselsdag eller barnedåb hos AROMAS, med mulighed for at tilkøbe børnevenlige aktiviteter, så som dekoration af cupcakes og andre ideer eller ønsker, kunderne måtte have.

Ideerne står i kø
Martha har mange planer og visioner for caféen, som hun med tiden håber at kunne udleve. Blandt andet er ønsket på sigt, at kunne udvide menukortet og at afholde flere workshops og arrangementer i caféens lokaler. Men for Martha er det vigtigt, at caféens grundsten er solidt lagt, før yderligere tiltag kan søsættes. Derudover er Martha meget lydhør overfor sine kommende kunders input og ideer, som hun gerne tager med i sine overvejelser, når der skal tilføjes nye tiltag.

AROMAS forventes at åbne midt eller sidst i denne måned.

 

 

En kommentar til “Ny café med fokus på socialt samvær og hjemmelavet mad” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ny café med fokus på socialt samvær og hjemmelavet mad”

  • Bettina Hägele

    Ej hvor godt Martha🙌 Tillykke!
    Jeg skal helt sikkert forbi og have arepas😋møms!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny café med fokus på socialt samvær og hjemmelavet mad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger