Søger tilskud til aktivitetsområde i Dybvad

Arkivfoto

Søger tilskud til aktivitetsområde i Dybvad

11. februar 2025 - kl. 8:40 - af

Dybvad Hallen, Dybvad Boldklub og Dybvad Idrætsklub søger i fællesskab om tilskud til redskaber til et aktivitetsområde for børn i alderen 6-12 år.

Ansøgningen er sat på som punkt på møde i Distriktsudvalget den 10. februar.

Foreningerne ønsker at etablere det nye aktivitetsområde tæt ved det allerede eksisterende. På området skal der være forskellige balanceredskaber, rutsjebane og legehus, så de mindre børn kan lege og blive udfordret på motorikken, mens deres forældre måske træner udendørs fitness, spiller fodbold, basket eller noget helt fjerde.

Der er i forvejen stor aktivitet i området mellem hal og skole af folk i alle aldre, og håbet er, at de mindre børn vil benytte redskaberne både i og udenfor skoletiden.

Foreningerne ser det nye aktivitetsområde som et aktiv for byen, der vil komme mange til gavn fra hele omegnen.

Det samlede budget er på 169.000 kr.; egenfinansieringen udgør 37.000 kr., og der er frivilligt arbejde for 2.000 kr. Der er ansøgt andre puljer og fonde for i alt 65.000 kr. Der søges om et tilskud fra Distriktsrådet på 65.000 kr.

Center for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet, at der bevilliges 65.000 kr. til projektet.

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Søger tilskud til aktivitetsområde i Dybvad” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Søger tilskud til aktivitetsområde i Dybvad”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søger tilskud til aktivitetsområde i Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger