
Spændende foredrag til Sæby Pensionist og Efterlønsklubs ugentlige komsammen i Manegen
6. februar 2025 - kl. 9:02 - af Jeanette Wildenhoft
SÆBY PENSIONIST OG EFTERLØNSKLUB afholdt onsdag komsammen i Manegen i Sæby. Underholdningen var denne gang lagt i hænderne på pensioneret politiassistent Finn Larsen fra Hjørring, der levende og humoristisk fortalte om sin og hustruens løbende arbejdsperioder på Grønland som henholdsvis politiassistent og bioanalytiker. Under hele foredraget ”kørte” der et diasshow, der viste Grønlands usandsynlige flotte natur. Det var en rigtig god eftermiddag og pensionistklubbens medlemmer var mødt talstærkt op.
SÆBY PENSIONIST OG EFTERLØNSKLUBS næste arrangement er onsdag den 12. februar kl. 14.00 – 16.00, hvor Sailors Venner kommer og synger og spiller kendte melodier. Alle klubbens arrangementer foregår i Manegen, Rådhuspladsen 2, Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spændende foredrag til Sæby Pensionist og Efterlønsklubs ugentlige komsammen i Manegen' til en bekendt