
Privatfoto: Håndværksbageren i Sæbys Facebook
Håndværksbageren i Sæby tager afsked med mangeårig medarbejder
4. februar 2025 - kl. 11:06 - af Jeanette Wildenhoft
Hvis du har købt kager eller morgenbrød ved Håndværksbageren i Sæby, er du med stor sandsynlighed blevet ekspederet af Gitte Christiansen.
De sidste 20 år har Gitte langet friskbagt brød og kager over disken i byens populære bagerbutik på Gl. Ålborgvej. Men fredag er sidste dag, hvor vækkeuret ringer tidligt hos Gitte, og en ny tilværelse som efterlønner kan nydes.
“Jeg tror det bliver mærkeligt”, fortæller Gitte Christiansen om udsigten til at skulle tage afsked med Håndværksbageren og butikken kunder.
På Håndværksbagerens Facebookside kan man læse, hvordan den lille bagerbutiks indehavere har forkælet Gitte med både gaver og pålægskagemand, og der er næppe tvivl om, at den garvede bagerekspedient bliver savnet af både kollegaer og kunder.
Du skal dog ikke frygte at serviceniveauet hos din lokale bagerbutik falder, for Gittes afløser er allerede fundet. Butikkens kunder kan fremadrettet se frem til at blive betjent af Bettina og Camilla – sidstnævnte er ansat som ekstra hjælper i den travle bagerbutik.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Håndværksbageren i Sæby tager afsked med mangeårig medarbejder' til en bekendt