Retfærdighedens Venneforening klar med varieret forårsprogram

Arkivfoto

Retfærdighedens Venneforening klar med varieret forårsprogram

1. februar 2025 - kl. 2:37 - af

Venneforeningen i For Retfærdigheden i Sæby er nu klar med programmet for foråret 2025, og der er tale om et meget varieret og alsidigt program.

Den 14. februar kl. 14.00 – 15.30 bydes på fredagssang, hvor der synges fra Højskolesangbogen samtidig med hygge og snak. Gratis adgang. Arrangementet gentages den 14. marts.

Den 24. februar kl. 19.00 er der lagt op til en nostalgisk aften, når duoen DYVEKE tro mod originalerne leverer film- og revysange fra 20’erne, 30’erne og 40’erne. Samtidig giver duoen, bestående af Torben Warncke og Henrik Prip Eriksen, sangene nyt liv i form af vokalharmonier og en anderledes instrumentering. Entré 100 kr., som betales ved indgangen i Algade.

Den 3. marts vil en bogcafé være oplæg til en inspirerende aften, når bibliotekarerne anbefaler læseværdige bøger. Der serveres kaffe og æblekage, så entréen bliver 50 kr.

Den 31. marts afholdes generalforsamling med efterfølgende let anretning.

Foredraget ”Sæby under 2. verdenskrig” har været et populært tilløbsstykke. For nu tredje gang fortæller Henning Sørensen den 3. april kl. 19.00. Der er gratis adgang.
Billetter kan bestilles på www.retfaerdigheden.dk

Den 28. april kl. 19.00 udbydes en aften med Else Beyer Knuth-Winterfeldt med foredraget ”Imellem krig og fred! Den franske revoltuion i 1789 og Napoleons-krigene bliver startskuddet til langvarige og gennemgribende forandringer i Europa og Rusland. Fokus rettes mod den efterfølgende tids blomstrende litteratur – ikke mindst mod øst til Rusland, som afspejler det enkelte menneskes tanker, visioner og bristede illusioner. Der ses nærmere på politiske og litterære strømninger i 1800-tallets Rusland, der også er grundsten for landets nuværende historie. Der serveres æblekage og kaffe/te. Entré 100 kr.

Samme servering og pris er gældende, når journalist Frode Muldkjær – bl.a. kendt fra radioprogrammerne ”Syvti” og ”Søndagskvisten” den 12. maj taler om ”Børn er også en slags mennesker”.

Desuden indgår atter i samarbejde med live-streaming af 6 spændende aftenforedrag fra Aarhus Universitet.
Det gælder den 25. februar ”DNA’en omkring os”, den 11. marts ”Udforskningen af Grønland – før og nu”, den 8. april ”På tur i Mæljevejen igennem rum og tid”, den 29. april ”Dybhavet – nyt fra en ukendt verden” samt den 6. maj ”Vil resistente bakterier slå os ihjel?”

Der kan læses meget mere om de mange forskellige arrangementer på www.retfaerdigheden.dk

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Retfærdighedens Venneforening klar med varieret forårsprogram' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger