Jul og radiser

26. december 2024 - kl. 3:30 - af Jeanette Wildenhoft

”God jul”, ønsker vi hinanden, når julen nærmer sig, og vi møder kendte ansigter på torvet og i kirken. ”Glædelig jul”, når det er ved at være nu. Og nogle kendte ansigter køber vi endda julegaver til, ja nogen inviterer vi indenfor, hjem til os selv i juledagene. Og når vi inviterer indenfor eller selv er inviteret, kan det endda være, at ”Glædelig jul” bliver suppleret med et ”Nu skal du bare gøre, som om du er hjemme”.

Der er stolthed ved at være vært, slå ud med armene og stille sit hjem til rådighed for sine gæster: Slå dig ned, kære gæst, nyd det – her er plads og mad og julefred nok, også til dig. ”Nu skal du bare gøre, som om du er hjemme…” Det hører selvfølgelig med, at gæsten ikke bare gør, som om han er hjemme: Hvem af os bliver ikke lidt anstrengt, hvis fætter Michael smækker fødderne med de beskidte støvler op på vores pæne sofabord eller hjemme hos os piller næse alt for åbenlyst – selv om det da ellers er netop det, han plejer at gøre hjemme hos sig selv. Men det gør han jo nok heller ikke hos os. Er det ikke langt oftere problemet, når vi har gæster, at de slet ikke vil tage imod alt det gode, vi så gerne vil gøre for dem? ”Nu skal du bare gøre, som om du er hjemme… ” – siger vi til vores julegæster.

Hvem får mon mest ud af det – gæsten, der får lov at være gæst, eller værten, der får lov at åbne sit hjem for gæsten? Vi skal til Frankrig, vi skal til det nazistisk besatte Frankrig under 2. verdenskrig. Og vi er gået ned i en kælder. Der er mere end halvmørkt, for der er tætte gardiner for de små vinduer foroven. Intet skal kunne ses ude fra gaden. Alligevel er det forsøgt at gøre kælderlokalet til en slags stue – med et skab, en bænk, et bord, ja også med en dug på bordet. I kælderen bor en far, en mor og deres lille dreng. De er jøder, de har gemt sig for nazisterne. Den lille familie har besøg i dag, gæsterne er en fransk modstandskvinde og en engelsk agent. Og alle i kælderen håber det samme: Gid de dog kunne redde den lille jødiske familie, så de ikke bliver taget og sendt til lejrene ovre østpå. Men den franske modstandskvinde ser på den lille drengs to trætte forældre, som ser ud, som om de kunne være hans bedsteforældre. Hun ser, hvor magre de alle tre er. Hun véd, hvor nemt det netop vil ende med, at familien bliver taget af nazisterne og sendt i lejr. Hun véd, hvor lidt hun selv kan.

Da finder den jødiske far en tallerken frem og byder sine gæster. På tallerkenen ligger tre radiser i deres røde og hvide farver: ”Værsgo og spis, mine gæster!” Den franske kvinde ryster på hovedet og kigger væk. Mens den engelske agent tager sin radise og spiser den langsomt og nydende – ”Aldrig har jeg smagt noget lignende”. Da tallerkenen igen bliver rakt frem, tager han endnu en rød radise.

Og den franske modstandskvinde og den engelske agent forlader kælderlokalet med løfter om at gøre, hvad de kan for at redde den jødiske familie. Og ude på gaden spørger den franske kvinde englænderen, om han da ikke kunne se, at de tre radiser var alt, hvad familien havde tilbage. ”Ja, radiserne og deres stolthed havde de tilbage”, svarer englænderen. Radiser og stolthed. Hvem fik mest ud af det – gæsterne, der fik lov at være gæster, eller værterne, der fik lov at åbne deres hjem for gæsterne? Radiser, stolthed og menneskelig værdighed.

”Glædelig jul! ” siger vi. Og ”Nu skal du bare gøre, som om du er hjemme! ” siger vi til vores julegæster. Men da julens fødselsdagsbarn kom til verden, glemte vi at sige ”Nu skal du bare gøre, som om du er hjemme”. Maria og Josef var langt hjemmefra i den første jul, fordi en fjern kejser havde beordret folketælling, og Betlehem havde ikke ledige kroer, så Maria måtte føde Jesus i en stald med køer og æsler som tilskuere. Men glemte vi, så gjorde han da bare som om – Guds Søn gjorde, som om han var hjemme, og vi havde budt ham velkommen. Forskrækkede hyrder mødte et syngende englekor i nattens mørke og kulde. Hørte om en glæde for hele folket, at menneskenes frelser var født. Og fortumlede hyrder måtte hen til Maria og Josef og fortælle, hvad de havde set og hørt – og da blev stalden forvandlet til et slot. Da Jesus, Guds Søn, blev født på jorden, arrangerede han da bare selv den velkomstfest, vi andre havde glemt. Han giver os lov til at sige til ham ”Nu skal du bare gøre, som om du er hjemme”. Og måske ligger der skidt i hjørnerne i din stue. Måske er der en tom stol ved bordet, hvor der skulle have siddet én, du holdt af. Måske er du bare så fuld af juleglæde, at du glemmer alt omkring dig – men Jesus, Vorherre, han har lovet at være med ved bordet ved din julefest.

Tekst: Mads Callesen, sognepræst Sæby Kirke