Foto: Nordjyllands Kystmuseum

Julen er hjerternes fest

24. december 2024 - kl. 2:13 - af Jeanette Wildenhoft

Så er julen lige om hjørnet til glæde for mange, mens andre ikke synes, det er ret længe siden, de stod, og spejdede efter den sommer, der aldrig rigtig kom.

Sådan er månederne gået hurtigt, før vi får set os om, så er de korte bukser, sommerskjorterne og solcremen pakket bort.
I stedet kan vi finde julepynten frem fra gemmerne, tænke på julegaver, julefrokoster, og hvad der ellers hører julen til.

Tiden går hurtigt, og spørger man de ældste i familien om julen i gamle dage, da de var børn, så ville mange kunne huske det, som var det i går.
Ligeledes ville huse og gamle bygninger i byen kunne fortælle historier i læssevis gennem generationer, hvis de kunne tale.
Glade historier om julen med lykkelige familier, forventninger, tro, håb og glæde.
Desværre ville der især fra gamle dage også være mange historier med ulykke, fattigdom, håbløshed og bristede drømme.
Dengang var der ikke noget sikkerhedsnet, man levede ofte på andres nåde, og det var specielt i juletiden, man var afhængig af, at andre mere velstillede borgere i byen, havde varme hjerter og bidrog til de mest udsattes jul og juledage.

Når personer fra ”det bedre borgerskab”, som man kaldte det, havde fødselsdag, jubilæum eller noget andet stort at fejre, så var det kutyme, at man på dagen sørgede for at fattiglemmerne på fattiggården,  de syge på sygehuset eller børnene på børnehjemmet fik en god middag.
Det blev naturligvis nævnt i de lokale aviser, det skal vi ikke glemme, men de fleste gjorde det også af et godt hjerte.

HÅRDT RAMTE FAMILIER
Der var i gamle dage mange hårdt ramte familier over hele landet, og sådan var det i høj grad også i Sæby.  
Det kunne være en håbløs økonomisk situation i familien, arbejdsløshed, eller fiskere der ikke kunne komme på havet. 
Forældre der sommetider desperat tyede til handlinger, de normalt aldrig ville gøre, men de havde jo en børneflok at forsørge.

I december 1907 kunne en lærerfamilie i Sæbys opland se, at der i længere tid havde været et stort svind i julemaden. Først var der forsvundet et større parti kalvekød, senere gik det ud over saltkarret. Man troede det var en hund eller en kat, der havde været på spil, indtil man en dag ude i laden fandt en tøffel, som tilhørte en nabokone. Så kom man efter, at hunden og katten vist nok var uskyldige mistænkte.

Der var familiefaderen der i december år 1900 gik rundt i Sæby, og så på, hvordan folk slæbte afsted med deres julegæs, mens de selv manglede julemad til dem selv og børnene. Han listede sig til at stjæle en flæskeskinke fra en landslagters vogn.

Slagteren opdagede ikke at flæskeskinken var væk, før han kom til Lyngså. Dagen efter spadserede slagteren til Sæby, og anmeldte tyveriet. Den mand han havde mistænkt, viste sig at være den rigtige. Familiefaderen måtte for sin brøde holde julen i arresten.
Det kunne også være noget så trist som sygdom og død, der satte en brat stopper for juleglæde hos en familie, som her er et eksempel på fra 1906.

Da man i hjemmene rundt om i Sæby forberedte sig på at fejre den glade julefest, kom der i et lille Sæby hjem et brat og uventet dødsfald, som forvandlede den stille forventningens glæde til en knugende sorg.
Skrædder Sørensen, Toftelund, mistede sin hustru, og 8 børn mistede deres mor, som skulle have gjort julen festlig for dem. Til det lille spæde barn hvis fødsel kostede moren livet, ville en moders pleje nok savnes mest.
I hjemmet havde man glædet sig til julen, der var gjort forberedelser med juletræ, lys og gaver, og så kom døden pludselig, og tog den, der var sjælen i hjemmet, og tog glæden bort fra det lille hjem.

Fra andre hjem med økonomiske problemer og sygdom, kunne december se således ud, hvis man kiggede ind udefra.
Der var stille i den svagt oplyste stue. Børnene sad uvirksomme ved kakkelovnen. De klippede ikke julestads, de skrev ikke ønskesedler. Der blev hverken råd til juletræ eller gaver, og begge dele var årsagen til at også forældrene, var helt uden julestemning. I sådan et hjem havde de kun andres hjælp at håbe på.
Så heldigvis var der ud over privatpersoner også foreninger, der gav en hjælpende hånd til trængende i julen i det gamle Sæby. Der var ”Sæbys Understøttelsesforening”, som hver jul gav en udbetaling til de mest trængende familier i byen. Her kunne dem, der havde økonomisk råderum tegne sig for at betale et fast beløb om måneden, hvis de havde lyst til at bidrage til dem, der ikke havde så meget.

LANDINSPEKTØR SCHMIDTS JULEMIDDAGE FOR FATTIGE BØRN
Landinspektør Schmidt, Sæby var en mand med et stort hjerte for dem i Sæby, der trængte til en hjælpende hånd. Han var reserveløjtnant under krigen i 1864, og blev senere landinspektør i Sæby. Schmidt var i en periode repræsenteret i Sæby byråd, og var med i sygehusudvalget under opstarten af Sæby Sygehus i 1884. Han var en mand med mange jern i ilden.
På Schmidts ældre dage startede han en årlig juletradition, hvor han af egen lomme sørgede for, at de mest trængende børn fra Sæby Kommuneskole i juledagene fik et stabilt måltid mad. Det startede med en 40-50 børn, men her skal vi høre om en af disse julemiddage fra den 29. december 1912, hvor antallet var vokset betydeligt. 
Landinspektør Schmidt gav 114 børn fra Sæby en bedre middag med steg, risengrød og kaffe på Afholdshotellet.

Overlærer Hundahl og Frue samt skolen øvrige lærere var til stede, og assisterede ved spisningen, og ledede sangen både før og efter. Det var en sand fornøjelse at se alle de glade ansigter og høre det kraftige ”hurra”, som til slut blev udråbt for Hr. Schmidt. Denne børnebespisning var et af de bedste julearrangementer, der blev foretaget her i byen, og Hr. Schmidt mødte mange glade og taknemmelige børneansigter, når de mødte ham rundt om i byen.
Man må sige at denne Landinspektør Schmidt var en af dem, der holdt fast i troen på, at julen er hjerternes fest i live.

JULENS GLÆDER
Hvis de gamle huse og bygninger kunne tale, så ville der heldigvis være flest historier om julens glæder. Det har ikke kun været elendighed det hele. 
Det vil være for omstændigt at opridse dem alle, men en af de juleglæder, der har præget Sæby i århundrede, har været glæden om de ”fremmede” sæbynitter, som var kommet hjem for at holde jul i familiens skød, og som man kun så denne ene gang om året. 
Den unge mand eller kvinde som for år tilbage var rejst bort fra barndomsbyen, vendte om julen tilbage som far eller mor til et par yndige unger, som var kommet hjem til Sæby for at holde jul hos farmor eller mormor. 
Det er et af de få områder, hvor alt her i byen ligner sig selv, når gamle sæbynitter vender tilbage for en stund for at holde jul. 
Det er heldigvis også stadig skik og brug, at man tænker på dem, som ikke har de store midler at holde jul for, eller af anden årsag er havnet i en svær situation.

Man kan også vise julesind på andre måder, når man møder fremmede på sin vej. Et lille ”hej”, et smil eller et ”glædelig jul”, det koster ingenting, og kan for nogen være en større glæde, end man lige forestiller sig.

Julen er hjerternes fest.

Glædelig jul.

Tekst: Mikkel Nielsen