Sæby gågade udsat for graffiti-hærværk

Foto: Jeanette Wildenhoft

Sæby gågade udsat for graffiti-hærværk

23. december 2024 - kl. 10:18 - af

Sæby midtby har, modsat mange andre danske byer, været forskånet for graffiti – lige indtil nu.
Mandag morgen mødte mange butiksindehavere nemlig ind til det triste syn af graffiti på flere af byens butiksfacader.

På en kort gåtur rundt i Sæby gågade findes hurtigt seks vægge, som er blevet bemalet med samme graffiti ’tag’.

Hans Ole Kalhøj, som er én af de uheldige butiksindehavere, er ked af, at den hyggeligt julepyntede bymidte nu er blevet skæmmet af det, som kan betegnes som hærværk.

Videoovervågning gennemses
”Jeg er rigtig ked af, at jeg og andre her i midtbyen nu skal til at bruge tid og penge på at rette op på dette hærværk”, udtaler Hans Ole Kalhøj og fortsætter:

”Hærværket er selvfølgelig blevet politianmeldt, og nu skal vi have gennemset videoovervågning fra flere butikker og forhåbentlig finde billeder af gerningsmanden, som politiet kan bruge”.

Kristina Vestergaard, butikschef i Matas, er ked af, at hendes butiksfacade også er blevet bemalet:

“Det er noget svineri. Og så er facaden endda lige blevet malet”.

Kontakt politiet
Hvis du sidder inde med oplysninger, som kan hjælpe Nordjyllands Politi i deres efterforskning, kan du kontakte politiet i Frederikshavn på tlf. 96 30 14 48.

Politiet modtager derudover gerne oplysninger om, hvorvidt andre steder i byen er blevet ‘udsmykket’ med samme graffiti-tag.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby gågade udsat for graffiti-hærværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger