Hjerteforeningen klar til vintersolhverv og nytårsmarch i Sæby

Arkivfoto

Hjerteforeningen klar til vintersolhverv og nytårsmarch i Sæby

19. december 2024 - kl. 1:46 - af

Igen i år fejrer Hjerteforeningen Sæby vintersolhverv på årets korteste dag den 21. december. Her fejres lysets tilbagevenden, idet dagene herefter bliver længere. Der vil være fakkeltog, ildshow, varm juledrik og deltagelse af borgmesteren.
Ligeledes startes det nye år med en frisk nytårsmarch. Alle er velkomne, og der startes ved stadion i Sæby nytårsdag kl. 13,30, hvorefter der traves på hjertestierne i Gybels Plantage. Turen varer ca. 1 time, og der sluttes af med en kop varm kakao.

Efterårets “Madkursus for enlige” var helt booket op. Med Leif Holm som instruktør blev der kreeret mange lækre og hjerterigtige retter mad.

Hjertemotion under ledelse af fysioterapeut Amalie er klar til nye hold med start den 6. og 8. januar. Man kan kontakte Hjerteforeningens formand Tove Hanghøj på tovehanghoej@gmail.com

Også gåturene om formiddagene har sluttet af op til jul, men er klar igen i 2025 på tirsdage kl. 10 i Gybels Plantage eller fra havnen på kløverstierne på onsdage kl. 10. Alle kan deltage.
“I 2024 blev der tilbagelagt 8.530 km, hvilket er helt imponerende flot,” udtaler formand Tove Hanghøj.

Den 28. januar afvikler Hjerteforeningen Sæby i samarbejde med biblioteket et foredrag ved danser Thomas Evers Poulsen om at være positiv. Dette foregår i Manegen.

Den 26. februar kl. 19 er der generalforsamling og et spændende foredrag ved klinisk diætist Lone Rosenkilde fra Aalborg.

Hjerteforeningen ønsker alle en god jul og ig et hjerteligt nytår.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen klar til vintersolhverv og nytårsmarch i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger