Frederikshavn Kommune har flere +100-årige end gennemsnittet i Danmark
18. december 2024 - kl. 1:44 - af Michael Egelund
Ny undersøgelse fra Lavendla kortlægger fordelingen af +100-årige på tværs af danske kommuner. Undersøgelsen viser markante forskelle i de ældste borgeres geografiske fordeling, hvor Frederikshavn Kommune har flere +100-årige end gennemsnittet.
Frederikshavn Kommune placerer sig i den øvre del af feltet, når det kommer til mængden af personer, der ældre end 100 år. En ny undersøgelse fra Lavendla – der har analyseret tal fra Danmarks Statistik – viser således, at Frederikshavn Kommune har 31 +100 årige per 100.000 indbyggere.
Det placerer Frederikshavn Kommune over gennemsnittet i forhold til landets øvrige kommuner.
I toppen af listen over danske kommuner med flest +100-årige per 100.000 indbyggere finder man den sydfynske ø Ærø (68), mens Hørsholm (60), Langeland (58), Samsø (55) og Struer (54) udgør resten af top 5.
“Det er imponerende at se, at vi har så mange +100-årige i Danmark. Samtidig er det interessant at se, at der er så stor forskel lokalt, hvor de danske øer er stort repræsenteret både i top og bund”, siger Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark.
Kigger man på bunden af listen, er særligt kommunerne lige vest og syd for København kraftigt repræsenteret. Både Greve (2), Albertslund (7), Ishøj (8) og Høje-Taastrup (8) er således en del af bund 10 på listen. Samtidig udmærker Læsø ved at være den eneste kommune, hvor der ikke bor en eneste person over 100 år.
6 gange så mange +100-årige kvinder
Udover de store regionale forskelle, er der også meget stor forskel på, hvor mange +100-årige mænd og kvinder der er.
Ud af de i alt 1.251 +100-årige personer, der er i Danmark, er 1.069 af dem kvinder. Det betyder altså, at der er seks gange så mange +100-årige kvinder, som der er mænd.
“Vi har altid vidst, at kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd. Men at forskellen er så markant, når det kommer til dem, der er over 100 år, er alligevel overraskende,” siger Henriette Rendbæk.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet på baggrund af de nyeste tal (oktober 2024) fra Danmarks Statistik omkring befolkningstal og aldersfordeling på tværs af de danske kommuner. Tallene omkring aldersfordeling er sammenholdt med indbyggertallet for at give et nuanceret billede af de demografiske forskelle mellem kommunerne. Kigger man Ærø, hvor der bor 5.924 mennesker, er der 4 personer på 100 år eller derover. Det giver altså en fordeling på 68 +100-årige per 100.000 indbyggere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune har flere +100-årige end gennemsnittet i Danmark' til en bekendt