Rift om medlemmerne – sådan får du en billigere a-kasse
17. december 2024 - kl. 15:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I Danmark har vi et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i verden, hvor det som arbejdsgiver er forholdsvis let at opsige en medarbejder, mens det som arbejdstager ligeledes er forholdsvis let at opsige en kontrakt, hvis man af den ene eller anden grund ikke vil være på en arbejdsplads længere.
Der er dog ikke ret mange mennesker, som vil kunne klare sig selv i ret lang tid ad gangen uden indtægt, og derfor har vi i Danmark et økonomisk sikkerhedsnet i form af dagpengesystemet, hvis man i en periode står uden arbejde. Denne model, hvor der både er fleksibilitet og sikkerhed, hedder flexicurity, og står du på et tidspunkt uden for arbejdsmarkedet, er det din a-kasse, der står for udbetaling af dagpenge.
Der kan dog være forskel på, hvad kontingentet koster a-kasserne imellem, så er du ude efter en billigere løsning, kan det være værd at se din nuværende a-kasse efter i sømmene. Du kan se de billigste a-kasser lige nu og her, men du kan også læse videre i denne artikel, hvor vi vil give dig et par gode pointer, som kan være værd at tage med dig, hvis du vil sikre dig det laveste a-kassekontingent.
Hvad skal en a-kasse kunne for dig?
Det bliver nogle gange sagt, at vi i Danmark har flere a-kasser, end det samlede medlemstal faktisk berettiger. Af samme grund er du som medlem ikke stavnsbundet af dit kontingent, og du kan frit vælge en anden a-kasse, hvis et bedre tilbud viser sig. Det kan du med fordel udnytte til at komme i stald hos den, du finder mest attraktiv.
Når der er så mange a-kasser i Danmark, hænger det sammen med, at de ofte hver især kan noget forskelligt, og derfor bør du granske, hvad dine reelle behov er. Er a-kassen blot dit økonomiske fundament, mens du søger og finder dit næste job, kan det virke tosset at betale for et medlemskab, hvor du får nogle fuldstændig tomme fordele, som du aldrig kommer til at benytte dig af. Her bør du måske tage et kig på, om der er en a-kasse, som blot står til økonomisk rådighed, når der en gang om måneden skal udbetales dagpenge.
Det er nemlig ikke den enkelte a-kasse, der bestemmer dagpengesatsen, så du kommer til at få det samme udbetalt, uanset hvor du er medlem. Hvad du til gengæld skal se efter, er, om du faktisk kan drage nytte af de yderligere fordele, en anden a-kasse tilbyder.
Har du eksempelvis brug for faglig sparring i forhold til din jobsøgning, kan det være rart, at du har nogen at ringe til, så du kan få hjælp til for eksempel CV eller din ansøgning. I Sæby er der f.eks. en større fiskeindustri, og her kan det være en fordel med en a-kasse som netop kender denne industri og lokalområdet, når du skal ud og finde et nyt arbejde. Det kan også være, at du har brug for juridisk hjælp, og her kan nogle a-kasser også være din rygdækning. Sørg derfor for, at du har styr på, hvad dine behov er i en jobsøgningssituation, så du har de allerbedste vilkår. Den billigste a-kasse er nemlig den, som hjælper dig bedst muligt videre.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rift om medlemmerne – sådan får du en billigere a-kasse' til en bekendt