134.000 kr. til det lokale foreningsliv i gammel Sæby kommune
10. december 2024 - kl. 15:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Årets sidste bestyrelsesmøde i Sparekassen Sæbys Fond har været afholdt og der blev godkendt ansøgninger for i alt 134.000 kr.
Dybvad Hallen fik godkendt en ansøgning på 25.000 kr. til indkøb af legeredskaber.
Sæby Ugen fik godkendt en ansøgning på 22.500 kr. til indkøb af elektroniske hjælpemidler.
24. Timer ved Havet fik godkendt en ansøgning på 30.000 kr. til indkøb af medaljer til alle deltagere. Foreningen SANO fik godkendt en ansøgning på 50.000 kr. til afvikling af Sæby Festival.
Hørby IF fik godkendt en ansøgning på 3.000 kr. til afvikling af foredrag.
Foreningen Juleaften i Sæby fik godkendt en ansøgning på 3.500 kr. til afvikling af juleaften for enlige.
Jeg vil gerne opfordre foreninger i gammel Sæby kommune til at sende en ansøgning ind til Sparekassen Sæbys Fond. Vi holder møde 4 gange om året og næste bestyrelsesmøde er 1. april 2025, siger Lasse Stidsborg, afdelingsdirektør i Spar Nord Sæby.
Det er en helt unik mulighed som kun foreninger med virke i gammel Sæby kommune kan gøre brug af.
Foreningerne skal sende en ansøgning til saeby@sparnord.dk – også hvis man har spørgsmål til hvordan man kommer i gang med at søge, så vil vi meget gerne hjælpe, slutter Lasse Stidsborg.
Sparekassen Sæbys Fond er en fond som støtter almennyttige og velgørende formål med tilknytning til Sparekassen Sæbys virkeområde – Gammel Sæby Kommune.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '134.000 kr. til det lokale foreningsliv i gammel Sæby kommune' til en bekendt