Ugens bolig: Arkitektonisk smuk villa på rolig beliggenhed ved Sæby Nordstrand

Ugens bolig: Arkitektonisk smuk villa på rolig beliggenhed ved Sæby Nordstrand

7. december 2024 - kl. 5:24 - af

Home Sæby – Drømmer du om en bolig, hvor arkitektur, natur og ro går op i en højere enhed? Velkommen til Birkevænget 8 – en pragtfuld villa, der forener elegance med harmoni og funktionalitet på en sjældent udbudt adresse.

Denne arkitektonisk smukke villa, med sine rene linjer og gennemtænkte detaljer, emmer af kvalitet og velvære. Med et boligareal på 151 m² er der rigeligt plads til at leve og nyde tilværelsen – og det i et hjem, hvor lyset danser gennem rummene takket være de store glaspartier og den indbydende glaskarnap, der byder naturen indenfor. De åbne rum danner en naturlig forbindelse mellem spisestue og opholdsstue, hvilket skaber et skønt miljø til både hverdag og fest.

Køkkenet er elegant integreret i det åbne opholdsrum og fremstår lyst og lækkert – en perfekt ramme for madlavning og hyggelige samtaler. Fra stuen er der direkte adgang til villaens masterbedroom, som med sin egen karnap og havedør inviterer naturen helt ind. Her er masser af plads til den store skabsvæg, og der er desuden privat adgang til et rummeligt badeværelse indrettet i lyse naturfarver, som skaber en følelse af velvære og luksus.

Villaens entré er rummelig og indbydende, og herfra er der adgang til et flot bryggers med vaskefaciliteter samt et af husets to badeværelser og to fine lyse værelser – det ene med hems. Alt i boligen fremstår skarpt og velholdt, både inde og ude, og der er virkelig kræset for alle detaljer.

Haven er en historie for sig. Flot anlagt med flisebelægning og flere hyggelige kroge, hvor du kan nyde solens stråler eller et stille øjeblik med en god bog. Et smukt orangeri fuldender udearealet og giver mulighed for at nyde haven hele året rundt, selv på de køligere dage. Terrassen mod sydvest er et sandt paradis, hvor det stemningsfulde orangeri skaber en unik atmosfære.

Beliggenheden er intet mindre end sublim. På en rolig, lukket villavej med ganske få huse ligger boligen helt fredfyldt og alligevel tæt på Sæby strandpromenade, skoven, havnen og byens liv og aktiviteter.

Birkevænget 8 er mere end et hjem – det er en livsstil. En sjælden perle på boligmarkedet i Sæby, hvor både beliggenhed, bolig og udearealer går op i en højere enhed. Velkommen hjem.

 

Birkevænget 8, 9300 Sæby

Pris: 3.600.000

Udbetaling: 180.000

Ejerudgifter pr. måned:  1.772

Boligareal:  151 m2

Garage: 25 m2

Grundareal: 869 m2

Energiklasse: B

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens bolig: Arkitektonisk smuk villa på rolig beliggenhed ved Sæby Nordstrand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger