Slagteriet

Sæbybogen bringer spændende beretninger om Sæby gennem tiderne

3. december 2024 - kl. 1:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Dette års udgave af ”Sæbybogen” udkommer nu med Sæby Museums Forening som ophav. Lars-Henrik Hyttel er redaktør af bogen, assisteret i redaktionsudvalget af Per Østergaard og Else Marie Hinge. Bogen er på 106 sider.

I 1911 åbnede slagteriet i Sæby, og gennem mere end 100 år har rigtig mange mennesker fået deres daglige udkomme her frem til lukningen i 2023.

Artiklen om slagteriet er skrevet af historiker Erik S. Christensen. Historien tager sit udgangspunkt tilbage i 1888, hvor ”den vendsysselske svinekrig” brød ud i lys lue – ja, endda til 1860’erne, hvor grisens indtog ”på de bonede gulve” begyndte, da ulykkerne begyndte at regne ned over Danmark.

Artiklen bringer en særdeles grundig gennemgang af slagteriets udvikling og jernbanens komme, så læserne får et glimrende indblik i slagteriets store betydning for Sæby by og omegn.

I artiklen ”Københavnerdrengen der vandt sæbynitternes hjerter” fortæller Per Rye om Erling Mehlsen, der både var borgmester, sagfører og auktionarius i Sæby. Mehlsen blev født i København og voksende op på Østerbro tæt ved søerne sammen med sine forældre og 6 søskende.

Artiklen fortæller – bl.a. krydret med små anekdoter – om Erling Mehlsens lange liv og virke og hans mange aktiviteter frem til hans død som 104-årig.

Ida Wetche bidrager med en artikel om grev Ulrik Ahlefeldt-Laurvigen, som efter et par år i USA besluttede sig for i 1925 at oprette en Ford automobilforretning på Aalborgvej i Sæby.

Tyske soldater i Sæby

”De tyske soldater i Sæby under 2. verdenskrig” er titlen på Henning Sørensens bidrag til dette års udgave af Sæbybogen.

Artiklen beretter om tyske soldaters tilstedeværelse fra krigens start i 1940 frem til januar 1945, hvor Gestapo slog til og arresterede de fleste involverede i flugtruten til Sverige. Herefter var der også sabotage mod tyske interesser i Sæby. I artiklen fortælles endvidere om mange af de lokaliteter, som tyskerne inddrog til deres brug under besættelsen.

Mikkel Nielsen fortæller i artiklen ”Da blå gendarmer huserede i Sæby” om dengang, byrådet i 1885 valgte en løsning med blå gendarmer til at fungere som et halvmilitært politikorps i Sæby.

Der berettes bl.a. om nogle Sæby-fiskere, som i en lystig stund kom i sammenstød med gendarmerne. En bestemt gendarm formåede på særlig vis at gøre sig upopulær blandt byens borgere. Han omtales som ”den skidtvigtige gendarm”. I 1894 blev gendarmkorpset officielt nedlagt.

Sæbys præster i ældre tid

Fhv. byarkivar Jørgen Peder Clausager bidrager med en artikel om Sæbys præster i ældre tid med Laurids Bojsen som den første lutherske sognepræst i årene efter Reformationen i 1536. Der trækkes en linje frem til i dag, hvor Keld Skovgaard er Sæby Kirkes 35. sognepræst. Indtil sidst i 1700-tallet var embedet som sognepræst i Sæby som hovedregel en livsstilling.

Efter Reformationen var teologien præget af Luthers lære, indtil pietismen dukker op omkring 1700.

Afslutningsvis bringer Lars-Henrik Hyttel mindeord om Vagn Thidemann, som døde i september i år. Sæby Museum havde en central plads i Thidemanns hjerte, ligesom han har medvirket ved udgangen af Sæbybogen.

Sæbybogen er en absolut lækkerbisken for enhver, der interesserer sig for historiske tidsbilleder i Sæby. Bogen kan varmt anbefales! Den kan bl.a. købes på museet, hos KonTur samt i Meny og SuperBrugsen.

Sæbybogen præsenteres torsdag den 5. december ved en åben sammenkomst på museet i Sæby med adgang for alle, der har lyst at høre nærmere om bogen og dens beretninger.

Tekst: Per Rye