Ja og nej til foreninger der søger Frie Midler
30. november 2024 - kl. 5:26 - af Michael Egelund
Kultur- og Fritidsudvalget skal på udvalgets møde den 3. december træffe beslutning om fordeling af “frie midler” i 4. kvartal.
Midlerne kan bl.a. støtte oplevelses- og vidensøkonomiske målsætninger, vækst- og talentfremmende projekter, fagligt og kunstneriske inkluderende projekter, synliggørende og banebrydende projektet, særlige børnekulturelle aktiviteter samt folkelige kulturelle aktiviteter. Alt skal foregå i Frederikshavn Kommune.
Der er 237.782 kr. til fordeling. Der er indkommet 7 ansøgninger til i alt 320.000 kr.
Bådelauget Alvilde søger om 93.000 kr. til udgifter med godkendelse af skibet til erhvervsfartøj til sejlads med skoler og institutioner.
Foreningen Sano søger om 75.000 kr. til udgifter vedr. Sæby Festival.
Retfærdighedens Venner søger 14.000 kr. til synliggørelse af Sæby Jazzfestival 2025.
Skagen Byting søger om 8.000 kr. til lokaleleje, underholdning mm.
Den kommunale administration anbefaler, at disse 4 projekter imødekommes – Retfærdigheden Venner dog kun ned 10.000 kr.
Derimod indstilles disse til afslag: Musikkorps Sæby, Skagens Kunstmuseer og Aalbæk Sjøw.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ja og nej til foreninger der søger Frie Midler' til en bekendt