Juletræstænding og Black Friday i Sæby

Juletræstænding og Black Friday i Sæby

25. november 2024 - kl. 10:13 - af

Fredag den 29. november er der god grund til at lægge vejen forbi Sæby Torv og byens mange butikker.

Juletræstænding
Julen kommer for alvor til Sæby den 29. november, hvor det store juletræ på Torvet, traditionen tro, bliver tændt af Julemanden.
Kl. 18.00 hejses Julemanden til tops og tænder træets stjerne og lyskæde ligesom Sæbygardens nisseorkester sørger for at få alle i julestemning med hyggelig julemusik.
Bimse og Bamse vil sammen med Julemanden uddele slik til alle fremmødte børn og du kan handle i de små julehytter på torvet, som blandt meget andet sælger æbleskiver og glögg.

Sæby går i sort
Det er ikke kun Julemanden, der er trækplaster fredag den 29. november, for i byens butikker kan du samme dag købe julegaver til helt sorte priser til Black Friday.
En lang række af byens butikker holder åben helt frem til kl. 20.00, så der er rig mulighed for at nå både at se juletræstændingen og købe julegaver.

Juletræstændingen og Black Friday markerer julemåneden, hvor du kan handle i byens butikker alle ugens syv dage. Derudover vil Julemanden og hans nisser på udvalgte dage være at finde i Julemandens hus ligesom julehytterne vil være åbne.

På Handelsstandsforeningens Facebook side kan du se, hvilke aktiviteter, der er i Sæby midtby i hele december måned.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Juletræstænding og Black Friday i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger