Hjerteløberne “Den Bette Trekant”

Arkivfoto

Hjerteløberne “Den Bette Trekant”

23. november 2024 - kl. 4:50 - af

”Det var mandag morgen, jeg havde lige afleveret mine 3 drenge, og konstateret at jeg havde glemt en af drengenes madpakker, så jeg måtte skynde mig hjem efter den, inden jeg måtte komme lidt for sent på arbejde. Men kl. 7.06, lige inden jeg var hjemme, kunne jeg konstatere at i dag kom jeg endnu senere på arbejde, for pludselig tikkede en sms ind, med den specielle lyd, der er specielt opsat til denne ene afsender:  “SMS Hjerteløber” alarm!
Kursen blev hurtigt sat, og vi landede to Hjerteløber på stedet, som de første og vi fik startede Hjertelungeredning op, præcist som vi havde trænet”, fortæller en hjerteløber fra ”Den Bette Trekant”.

Lokale hjerteløbere
I det lille trekantsområde, Voerså, Lyngså og Præstbro, er en lille gruppe mennesker tilknyttet en sms-kæde. I tilfælde af et hjertestop i området, får alle 25 medlemmer en SMS, med en adresse og kort beskrivelse af situationen.
Det er i princippet det samme som TrygFondens Hjerteløbere. Forskellen ligger blot i, at ved en alarm fra Trygfonden, er det i en given afstand fra ens aktuelle position. Hvorimod “SMS Hjerteløber” dækker et givent område – i tilfældet med de 25 medlemmer, også kaldet “Den Bette Trekant”

Gør en forskel og vær med til at redde liv
”Den Bette Trekant” sætter en stor ære i at hjælpe, i et yderområde, hvor responstiden fra professionelle, desværre kan være høj. Jo hurtigere man får hjælpe ved hjertestop, jo bedre er chancen for positiv udgang.
Hjerteløberne fra ”Den Bette Trekant” bliver altid taget godt imod, når ambulance og læge ankommer, og forsætter oftest med hjertelungeredning, alt i mens professionelt udstyr bliver sat på patienten. De Hjerteløbere, der kommer efterfølgende, hjælper ofte med psykisk førstehjælp til pårørende og guider redningspersonale ind.
Der kan ikke være for mange, der er tilknyttet gruppen, og ”Den Bette Trekant” håber derfor, at flere fra lokalområdet vil være med i gruppen.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteløberne “Den Bette Trekant”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger