Opgradering af læringsmiljøet med donation fra Melsen Fonden

Opgradering af læringsmiljøet med donation fra Melsen Fonden

21. november 2024 - kl. 8:20 - af

Med en donation på 164.000 kroner fra Melsen Fonden er der skabt 10 nye micro spaces til at styrke læringsmiljøet og socialt samvær på Uddannelsescenter Frederikshavn.

I denne uge er der blevet etableret 10 nye micro spaces med et nyt møblement på Uddannelsescenter Frederikshavn på Kirkegade, som allerede er taget i brug af centrets omkring 700 elever. Uddannelsescenter Frederikshavn rummer Frederikshavn Handelsskole, SOSU Nord, Ungdomsskolen, 10. Klassecentret og UCN’s Service- og oplevelsesøkonomiuddannelse.  Opgraderingen med det nye møblement er blevet mulig med en donation på 164.000 kroner fra Melsen Fonden.

– Formålet er at opgradere læringsmiljøet for alle 700 elever, der er en del af Uddannelsescenter Frederikshavn. Det skal i endnu højere grad understøtte gruppearbejdet og mulighed for fordybelse. Det har vores elever efterspurgt, og det kan vi nu indfri takket være den gavmilde donation fra Melsen Fonden, som vi er dybt taknemlige for, siger Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole.

De fleste skoler er i sin tid blevet indrettet efter traditionel tavleundervisning, men undervisningen er i dag langt mere differentieret og med brug af dialog og gruppearbejde. Den undervisningsform understøtter de nye micro spaces.

– De giver mulighed for differentieret gruppearbejde i hver sin læringszone, hvor eleverne uforstyrret kan fokusere på deres egen opgave. Vi skal som skole også i højere grad end tidligere fungere som et socialt samlingssted og understøtte elevernes fællesskaber og trivsel. Det kræver, at vi løbende udvikler og tilpasser vores lokaler og arealer til moderne undervisnings- og læringsmiljøer, siger Brian Andersson.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Opgradering af læringsmiljøet med donation fra Melsen Fonden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger