Intimkoncert med Steffen Brandt og Anne Hjort i Vinuniverset
19. november 2024 - kl. 9:43 - af Jeanette Wildenhoft
Det er med stor glæde og stolthed, at Vinuniverset i Sæby den 6. februar får lov at byde Steffen Brandt og Anne Hjort velkommen.
Denne aften vil du blive forkælet med meningsfuld kunst i kombination med en velsmagende gourmetmenu med årstidens bedste råvarer, tilberedt af tidligere ass. køkkenchef fra Restaurant Alchemist, Peder Carøe Lundgaard. Hertil en fantastisk vinmenu fra Vinuniverset, der komplimenterer hver enkelt ret, så alting går op i en højere enhed.
Arrangementet sluttes med kaffe og sødt inden Steffen Brandt, med Anne Hjort på kor, indtager scenen.
Steffen Brandt har aldrig før spillet i Sæby – så denne oplevelse er helt eksklusiv – og der er begrænset pladser.
Alle pladser sælges som “mixed seating” – altså man sidder sammen med andre ved langbord. Efter middagen er det muligt at rette stolene til for at sidde bedre til koncerten.
Program
Velkomstdrink serveres kl. 18.00, spisning kl. 18.30 og koncert kl. 20.30.
Køb din billet allerede i dag
Prisen er kr. 1095,- pr. person inkl. velkomstdrink, middag, kaffe og sødt (ekskl. drikkevarer).
Billetter kan købes her:
https://norhvin.dk/vare/intimkoncert-med-steffen-brandt-og-anne-hjort-i-vinuniverset/
Max. 50 pladser – så skynd dig.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Intimkoncert med Steffen Brandt og Anne Hjort i Vinuniverset' til en bekendt