Arkivfoto
Orienteringsmøde om Dronninglund Gymnasium
12. november 2024 - kl. 8:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag den 18. november afholder Dronninglund Gymnasium orienteringsmøde om STX generelt og særligt om Dronninglund Gymnasium og slotskollegiet.
Mødet er for elever i 9. og 10. klasse samt deres forældre. Det foregår i Sæby Spektrums Cafe på Sæbygårdvej.
Dronninglund Gymnasium er beliggende i smukke omgivelser på Søndervangvej nær Dronninglund Slot.
Gymnasiet blev oprettet af Nordjyllands Amt i 1979. I 1981 stod de nuværende bygninger klar. Nuværende rektor er Lars Jørgensen, og John Pristed er vicerektor.
Dronninglund Gymnasium melder selv ud, at der ud over høje krav til faglighed, engagement og læring lægges meget stor vægt på elevernes trivsel og sociale fælllesskaber.
Dronninglund Gymnasium tilbyder 7 studieretninger inden for de 4 hovedområder naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunstneriske fag.
Der findes et samarbejde med Dronninglund Slot om kollegium.
Det er muligt forud at kontakte gymnasiet på tlf.: 98843044.
Der kan læses mere på www.dronninglundgymnasium.dk
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Orienteringsmøde om Dronninglund Gymnasium' til en bekendt