Meditation, refleksion og musik i Sæby Kirke

Meditation, refleksion og musik i Sæby Kirke

8. november 2024 - kl. 11:51 - af

Vi er nu i den mørke tid på året. Men indenfor kan vi heldigvis tænde lys for og med hinanden. Det sker også ved aftenmeditationen i Sæby Kirke torsdag d. 14. november fra kl. 20.00. Her vil vi lade mange levende lys oplyse kirken, medens vi lytter til musik, synger salmer og sammen lytter til bibelske læsninger. Det giver tid til stilhed og refleksion. En god stund at finde ro i. Det varer ca. 40 minutter.

Dagen efter fredag d. 15. november er der Kirkens Dagligstue i Mariehuset. Det er kl. 14.30. Efter en kop kaffe eller te m.m. vil Sæby Kirkes organist Peter Emil Ryom fortælle om musik og sange, han sætter pris på, og hvad musik betyder i hans liv. Vi kan glæde os til at høre ham spille, og til selv at synge med.

Allerede den 14. november om eftermiddagen kl. 16 er der brætspilseftermiddag. Brætspilseftermiddage er hygge, samvær, samtale og spilleglæde. Unge og gamle, mænd og kvinder er velkomne til spil for sjov og hygge for alvor.

Hver søndag formiddag kl. 10 er der gudstjeneste i Sæby Kirke med musik, fællessang, korsang, prædiken, bøn, nadver og velsignelse samt efterfølgende kirkekaffe.

Til alle arrangementer er alle velkomne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Meditation, refleksion og musik i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger