Salgsvogne og foodtrucks kan skabe miljø på Sæby Havn

Arkivfoto

Salgsvogne og foodtrucks kan skabe miljø på Sæby Havn

7. november 2024 - kl. 15:43 - af

Salgsvogne og foodtrucks på i sommerperioden kan bidrage til at skabe miljø på havnen i Sæby.

Udvalget besluttede midt i maj i år at give tilladelse til salgsvogne og foodtrucks på Sæby Havn, og den kommunale administration skulle efterfølgende orientere udvalget om sæsonen.

Teknisk Udvalg skal på udvalgets næste møde den 12. november tage stilling til, om der også fremover kan opstilles vogne på havnen.

De primære kunder i salgsvognene og foodtrucks er kommet til Sæby Havn i forbindelse med arrangementer i byen og på havnen. Det er ikke sejlere og autocampere.

Der har været positive tilbagemeldinger fra de to lejere af stadepladserne med ønsket om, at der skabes flere aktiviteter og dermed noget mere miljø på Sæby Havn.

Lejerne af stadepladserne, Sæby Handelsstandsforening samt den kommunale administration anbefaler, at der gives lejlighedstilladelse til salgsvogne og foodtrucks i ugerne 28, 29, 30 og 31, og at tilladelsen gælder for torsdage, fredage, lørdage og søndage i disse 4 uger. Sæby Havn administrerer aftalerne.

Administrationen har sammen med Sæby Handelsstandsforening evalueret på prisen for lejlighedstilladelser og anbefaler, at prisen ændres fra 750 kr. ekskl. moms pr. dag til 500 kr. ekskl. moms pr. dag af hensyn til dem, som lejer stadepladserne.

Der har tidligere været et ønske om stadepladser fra bådene, men ingen bådejere har hen over sommeren efterspurgt dette.

På samme møde skal Teknisk Udvalg også vælge ny formand efter Karsten Thomsen, der for nylig blev valgt til borgmester efter Birgit S. Hansen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Salgsvogne og foodtrucks kan skabe miljø på Sæby Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger